Kinesisk prisundersøgelse kan skade medicinalselskaber
Det er den nationale udviklings- og reformkommission i Beijing, der har signaleret en undersøgelse af priserne i 60 medicinalselskaber, hvoraf et halvt dusin er datterselskaber af internationale medicinalvirksomheder.
Mens flere lokale spidser i medicinalbranchen i Kina har udtalt, at undersøgelsen blot er en rutinemæssig undersøgelse, der skal sætte et øvre loft for priserne på patenteret og kopi-medicin som regeringen betaler for, så advarer udenlandske spillere om, at meldingen signalerer en ny og hårdere tilgang til priserne.
"Vi vidste, at priserne skulle have et gennemsyn under en ny sundhedsminister. Alle ventede, det ville ske på et tidspunkt, men det her er langt tidligere og mere omfattende end ventet," udtaler en konsulent i medicinalindustrien, ifølge Financial Times.
Ifølge analytikere vil eventuelle prisreduktioner på medicin i Kina være baseret på sammenligninger med priser i andre lande, hvilket vurderes til at kunne føre til en markant nedgang i omsætning og profit for de internationale medicinalselskaber.
Relaterede artikler:
”Du skal gå i seng med staten”
For abonnenter
Så meget satser dansk life science på Kina
For abonnenter
Kina: Hvor er de danske biotekfirmaer?
For abonnenter