J&J køber prostatakræft-medicin for op mod 1 mia. dollar

Johnson & Johnson opkøber et biotekselskab i en handel, der kan løbe op i 1 mia. dollar, og overtager dermed en lovende kandidat til behandling af prostatakræft. Alle andre aktiver fra selskabet spindes ud i et nyt firma, som giganten ikke får nogen andel i.
Foto: Johnson&Johnson/PR
Foto: Johnson&Johnson/PR

Den amerikanske life science gigant Johnson & Johnson øger nu sin indsats på prostatakræft-området – et sygdomsområde som også danske Bavarian Nordic satser på med sin vaccinekandidat, Prostvac.

Således har amerikanerne opkøbt biotekselskabet Aragon Pharmaceuticals og dennes lovende lægemiddelskandidat til behandling af prostatakræft. Det fremgår af en pressemeddelelse fra J&J.

Giganten betaler til at begynde med 650 mio. dollar for selskabet, og hertil kan komme milepælsbetalinger på op mod 350 mio. dollar, i en handel, der forventes at blive gennemført i tredje kvartal af 2013.

De mange millioner betales udelukkende for lægemiddelskandidaten ARN-509, da alle Aragons andre aktiver er blevet spundet ud i et nyt selskab inden gennemførelsen af handelen, oplyser J&J og tilføjer, at man ikke vil have nogen andel i dette nystartede selskab.

ARN-509 er en såkaldt 2. generations androgen receptor signaling inhibitor, og kandidaten testes pt. i fase 2 til behandling af kastrationsresistent prostatakræft (CRPC).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også