Novo-rival styrker insulinproduktionen

Amerikanske Eli Lilly vil kaste yderligere 180 mio. dollar efter sine insulin-produktionsfaciliteter i Indianapolis, fremgår det af en meddelelse fra medicinalgiganten.
Investeringen kommer lige i hælene på en lignende i slutningen af sidste år, hvor Eli Lilly meddelte om en udvidelse af insulinproduktionen i Indianapolis for 140 mio. dollar, og samlet set skal de to investeringer hjælpe det amerikanske selskab med "at møde den voksende efterspørgsel på insulin," fremgår det af meddelelsen.
"Lilly gennemfører betydelige investeringer for at støtte vores nuværende portefølje af diabetesmedicin," skriver selskabet.