Marts måned 1923. Her bliver en dansk diabetespatient for første gang behandlet med insulin. Insulinet er produceret af Nordisk Insulinlaboratorium, og det er starten for selskabet, der senere skal blive Danmarks suverænt mest værdifulde virksomhed, ja faktisk Nordens mest værdifulde.

MedWatch har benyttet jubilæet til at kigge nærmere på dels medicinen og dels virksomheden Novo Nordisk, og bringer således over den kommende tid en artikelserie, hvor vi bl.a. også stiller skarpt på ”lillebroderen” i selskabet – hæmofili-divisionen – og hvor i verden Novo Nordisk satser på at finde de næste vækstsucceser.

Og så bringer vi også et portræt af manden, der er ansvarlig for Novo Nordisks forskningsmæssige fremskridt inden for selskabets guldæg – diabetesmidler. Det er senior vice president Peter Kurtzhals, der står i spidsen for selskabets F&U inden for diabetes.

Nobelpriser

Men tilbage til insulinet, hvor MedWatch har konsulteret historiebøgerne og talt med Peter Kurtzhals for at udpege de fem store milepæle i hhv. insulinet og Novo Nordisks historie. En historie, der er brolagt med nobelpriser, skal det vise sig.

”For det første er der selve opdagelsen af insulinet. Det skete ved årsskiftet mellem 1921 og 1922 i Toronto. Det er selvfølgelig den første milepæl. Og det er der skrevet flere historiebøger om. Det gav forskerne bag en nobelpris,” forklarer Novo-direktøren

Forskerne var doktoren Frederick Banting, professoren John Macleod, den medicinstuderende Charles Best og biokemikeren Bertram Collip.

”Så skete der det, faktisk først i midten af 1950’erne, at man fik kortlagt selve sekvensen af insulin. Man lærte den kemiske struktur, og det er også en milepæl, fordi det senere hen har givet mulighed for at lave modifikationer af insulinet. Det udløste i øvrigt også en nobelpris,” siger Peter Kurtzhals.

Nobelprisen gik til den britiske forsker Frederick Sanger i 1958.

Struktur og blodbaner

Den næste milepæl sker i midten af 1960'erne.

”Her lærte man den tredimensionelle struktur af insulinmolekylet at kende, og det har også stor betydning for at forstå, hvilke nye midler man ville kunne lave. Forskeren bag denne opdagelse, Dorothy Hodgkin, var i øvrigt også en nobelprismodtager, dog ikke for denne opdagelse,” noterer den danske direktør om den fortsatte nobelpris-relation til insulin.

For at finde den fjerde milepæl i insulinets historie bevæger vi os frem til 1979, hvor man for første gang lykkes med at producere insulin rekombinant – det vil sige bioteknologisk.

”Tidligere havde man skullet udtrække insulin fra kirtler fra dyr. Man fik overskudsbugspytkirtler fra slagterierne, som man skulle trække insulinet ud fra. Ved denne bioteknologiske produktion fik man adgang til ubegrænsede mængder af insulin. Og renere insulin. Det er den fjerde store milepæl. Den har så ikke givet nogen nobelpris,” siger Peter Kurtzhals med et smil på læben.

Den femte store milepæl i insulinets historie kan ifølge danskeren være opdagelsen af insulinanalogerne i 1988, men man kan også gå et skridt tilbage. For der er faktisk én til nobelpris, der er knyttet til insulin. Den blev givet til forskeren bag metoden til at analysere insulinet i blodbanen.

Mest citerede forsker fra Novo

”Det var en kvinde, der hed Rosalyn Yalow. Hun fik prisen i slutningen af 1970’erne, altså nogenlunde samtidig med, at man lærte at lave rekombinant insulin. Det er også en fantastisk opdagelse, at man kan måle insulinet i blodbanen. For det giver mulighed for at kontrollere, hvor meget insulin man har, hvor man har det i kroppen, og på hvilket tidspunkt. Det er ikke knyttet specifikt til insulinmolekylet, det er mere en metode.”

Man kunne ikke tidligere måle insulinet i blodbanen præcist, så det var essentielt en banebryder i forhold til at udvikle nye midler. Og så er det i virkeligheden også tæt knyttet til Novo Nordisk.

”En af mine forgængere i jobbet som direktør for diabetesforskningen, Lise Heding, som bestred jobbet op igennem 1980’erne, etablerede metoden på Novo Nordisk, kort tid efter nobelprisen, og raffinerede. Hun blev faktisk den mest citerede europæiske diabetesforsker på grund af sine studier på dette område. Det var med til at knytte en masse kontakter til Novo Nordisk. Så det var faktisk også en stor ting for os.”

Det bevæger os over til det danske selskabs historiske milepæle gennem de sidste 90 år.

Leo Pharma en del af Novos historie

Den første, danske patient blev injiceret med insulin i marts 1923. Insulinet kom fra Nordisk Insulinlaboratorium. Det er den første store milepæl – at man leverede det første insulin til det danske marked.

”Baggrunden var, at August Krogh havde rejst rundt i anledning af sin nobelpris i fysiologi, som han havde fået året før. Han kom så hjem fra Canada med rettighederne til at producere insulin til det skandinaviske marked. Rettigheder han havde fået af forskerne bag opdagelsen. Han slog sig sammen med lægen Niels Christian Hagedorn, og de etablerede sammen produktionen af insulin i Danmark i firmaet Nordisk Insulinlaboratorium,” fortæller Peter Kurtzhals

Det første danske insulinprodukt bliver en realitet, da Krogh og Hagedorn får økonomisk støtte fra August Kongsted – ejeren af Løvens kemiske Fabrik, der i dag er Leo Pharma. De får pengene på betingelse af, at de navngiver deres første produkt ’Leo’.

Varede i 50 år

”Den næste rigtig store milepæl kommer i 1946 og bærer faktisk navnet Hagedorn. Man får produceret det første, rigtigt gode, langtidsvirkende insulin - NPH. Det står for Neutral Protamin Hagedorn. Det har været vigtigt, fordi det gør patientbehandlingen meget simplere, da man ikke behøver at injicere sig selv så tit. Det var virkelig et banebrydende nyt produkt, der var lavet på en smart teknologisk måde. Det holdt faktisk som det førende insulin i over 50 år.”

I slutningen af 1960’erne fik man så lavet et super-rent insulin, kaldet monokomponent insulin, der kom på markedet i 1973.

”Tidligere havde det været sådan, at patienterne fik kraftige reaktioner – de kunne faktisk få bylder – der, hvor de indsprøjtede insulinet. Det var delvist på grund af, at renheden ikke var i orden. Der fik man lavet en ny teknologi, hvormed man kunne fremstille et super-rent insulin. Det var en stor ting for Novo.”

Så går det hurtigt. Peter Kurtzhals forklarer, at milepæl nummer tre og fire kommer i hhv. 1982 og 1985, hvor Novo A/S er de første til at bringe human insulin på markedet og dernæst lancerer Novo-pennen.

Fænomenal vækst

Den femte og seneste milepæl for Novo Nordisk falder tre år efter Novo-pennen. Her insulin-analogerne for første gang på banen.

”Forskningen bag blev publiceret første gang i det videnskabelige tidsskrift, Nature, i 1988, af Jens Brange, der var funktionschef her i Novo. Det første produkt, NovoRapid, kom dog først på markedet godt ti år senere, i 1999. Det har været en indgang til forbedring af insulinbehandlingen for patienterne, og til en fænomenal vækst for de firmaer, der laver insulin.”

Det første insulin produceret i Danmark i 1923, NPH-insulinet i 1946, det super-rene, monokomponente insulin i slutningen af 1960’erne, det første humane insulin i 1982 og endelig insulin-analogerne i 1988 er således de største milepæle. Hvad bliver de næste?

Insulinpillen og stamcellerne

”Når vi kigger længere ud, så drømmer vi jo om at lave insulintabletten, som er det ultimative step i forhold til at gøre insulinbehandlingen simpel. Det investerer vi rigtig, rigtig mange ressourcer i lige nu, og det håber vi på at kunne realisere over en tiårs periode.”

Kigger man endnu længere frem vil Novo Nordisk gerne kunne sørge for, at man kan sige, at man ikke længere behøver at tage insulin.

”For der er vi i stand til via stamcellebaseret terapi at regenere folks egen evne til at producere insulin, når blodsukkeret stiger. Målet er at blive i stand til at transplantere stamceller, som både kan registrere blodsukkerkoncentrationen og udskille insulin som respons på stigende blodsukker. Det er vores ultimative drøm, og det investerer vi også rigtig mange penge i at få til at lykkes. Men det ligger endnu længere ude end 10 år frem.”

Ifølge Peter Kurtzhals ser selskabet rigtig gode fremskridt i forhold til at lave cellerne.

”Men der er klart nogle forhold omkring sikkerhed for patienterne, der gør, at det tager meget længere tid fra, at man synes, at man måske godt kan lave insulinproducerende celler fra stamceller til at få lov til at prøve dem af i mennesker. Man skal være ret sikker på, at man ikke gør alvorlig skade på patienterne. Det er jo set i andre stamcellebaserede terapier for andre sygdomme, hvor der har været cancer-risici. Der kommer til at være lange udviklingstider for denne terapiform.”

Vred Novo-boss slår igen

Analytiker frikender Novo Nordisk 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.