AstraZeneca indgår aftale med svensk selskab

Den svensk-britiske medicinalkoncern AstraZeneca har indgået en forskningsaftale med en svensk virksomhed om udviklingen af behandlinger mod luftvejssygdomme.
Foto: Astrazeneca/PR
Foto: Astrazeneca/PR

Orexo AB oplyser i en pressemeddelelse på sin hjemmeside, at virksomheden har indgået en aftale med AstraZeneca omhandlende det prækliniske udviklingsprogram, OX-CLI, som er rettet mod at opdage en potentiel ny behandling af luftvejssygdomme.

”Vores OX-CLI program er et lovende F&U-projekt, som har potentiale til at forbedre behandlingen af luftvejssygdomme for millioner af patienter,” udtaler den adm. direktør for Orexo, Anders Lundström, og tilføjer:

”AstraZeneca, som er en førende global aktør indenfor behandling af betændelses- og luftvejssygdomme, er den optimale partner for OX-CLI, og vi ser frem til at følge udviklingen af projektet.”

Ifølge aftalen opnår AstraZeneca rettighederne til at foretage yderligere præklinisk forskning og evaluering af kemiske forbindelser i Orexos OX-CLI program. Samtidig har man mulighed for at købe de kemiske forbindelser fra programmet mod fremtidige milepælsbetalinger og royalties af eventuelt salg.

Virksomheden oplyser ikke noget om de præcise beløb, som er involveret i aftalen.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også