2013 tegner godt for dansk biotekselskab

Et af de danske biotekselskaber står til et rigtigt godt 2013, vurderer Aktieugebrevet. Se hvilket her.
Foto: Zealand Pharma/PR
Foto: Zealand Pharma/PR
Ritzau Finans

Milepælsbetalinger vil fortsætte i år og give pæne resultater i medicoselskabet Zealand Pharma. Det vurderer Aktieugebrevet, der fast holder "køb" af aktien og sætter kursmålet uændret til 149 kr mod en slutkurs fredag på 94 kr.

"I de første ni måneder af 2012 har Zealand Pharma leveret et imponerende nettooverskud på næsten 89 mio. kr," oplyser ugebrevet og forklarer det primært med, at milepælsbetalingerne for perioden er næsten fordoblet fra 120 mio. kr. i 2011 til 224 mio. kr. i 2012.

Ved udgangen af tredje kvartal 2012 havde Zealand Pharma et likvidt beredskab på 498 mio. kr. og selskabet har skruet udviklingstempoet i vejret, så det nu venter et overskud for 2012 på 30-40 mio. kr., når årsregnskabet fremlægges til marts.

Også i år vil det gå godt for selskabet, tror Aktieugebrevet.

"Vi venter, at 2013 nok engang vil resultere i et positivt resultat på bundlinjen for Zealand Pharma, som følge af en solid strøm af milepælsbetalinger primært fra Boehringer Ingelheim vedr. Z2929, samt fra Sanofi i forbindelse med godkendelsen af diabetesmidlet Lyxumia i Europa og senere på året forhåbentligt også i USA og Japan," vurderer ugebrevet.

Ugebrevet estimerer "et noget konservativt" globalt årligt peaksale på 6 mia. kr. for Lyxumia, da konkurrencen trods alt må ventes at blive hård fra primært Novo Nordisks GLP-1 analog Victoza.

Ugebrevet ser risiko for store kursudsving i aktien til efteråret, når en afgørelse om amerikansk godkendelse af Lyxumia nærmer sig.

"Vi vurderer det som 60 pct. sandsynligt, at FDA godkender Lyxumia i første hug, men det er ikke utænkeligt, at FDA siger, at flere data er nødvendige - det er set før med andre lægemidler i GLP-1 klassen, vurderer ugebrevet.

Fremtiden kan bringe yderligere godt til aktien.

"Vi ser fortsat kombinationspennen Fix-Flex som den helt store joker i Zealand Pharmas pipeline, men man er stadig nogle år væk fra markedslancering," skriver ugebrevet, der overordnet set ser Zealand Pharma-casen som meget positiv.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også