Principiel parallelimportsag afgjort i Højesteret

Højestet afviser krav mod dansk parallelimportfirma i en principiel sag om import og ompakning af parallelimporteret medicin.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Højesteret har fældet dom i en principiel sag, hvor danske Orifarm stod på mål for søgsmål fra Merck. Sagen faldt ud til fordel for det danske selskab.

Sagen er ifølge Fyens Stiftstidende en af mange mod Handelsselskabet af 5. januar 2002, der er under likvidation og tidligere hed Orifarm A/S, og Ompakningsselskabet af 1. november 2005.

Fra 1998 til begyndelsen af 2002 importerede Orifarmselskaberne en række lægemidler produceret af medicinalgiganten Merck fra Italien, Spanien, Frankrig og Grækenland.

Ingen krænkelse

Produkterne blev ompakket og bl.a. forsynet med to parallelle skrå striber i grøn og grå svarende til farverne i Mercks EU-figurmærke Ifølge Højesteret var striberne dog forskellige fra Mercks både med hensyn til bredde, retning og mellemrum.

Højesteret mener ikke, at Orifarm har krænket Mercks varemærkerettigheder, da Orifarm tydeligt havde angivet på emballagen, hvem der var producent, importør og ompakker, ligesom det også var oplyst, hvem det registrerede lægemiddelnavn tilhørte.

Taber rettigheden

Merck krav om vederlag for Orifarms benyttelse af et trekants-logo afvises også, selv om Orifarm har erkendt, at brugen var uberettiget. Merck har nemlig ikke reageret rettidigt og har derfor fortabt rettigheden til vederlag.

Handelsselskabet af 5. januar 2002 blev ifølge Fyens Stiftstidende stiftet i forlængelse af en Højesteretsdom, der blev vundet af AstraZeneca og Aventis.

Det skete for at indkapsle og danne sig et overblik over de krav fra andre medicinalfirmaer, der fulgte med Højesteretsdommen. Merck-sagen er formentlig den sidste.

 Parallelimportører sparer danskerne for millioner

 Parallelimportørerne får ny formand

 Formand: Svært år for parallelimporten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også