ALK-konkurrent fik yderst beskeden vækst i Q3
Det franske allergikoncern Stallergenes fik en lille fremgang i salget i årets tredje kvartal. Omsætningen løb op i 44,9 mio. euro i kvartalet mod 44,5 mio. euro i samme periode året før.
Salget var påvirket af en betydelig afmatning på de europæiske markeder, især i Spanien og Italien, som følge af det generelt ugunstige økonomiske klima, noterer Stallergenes i regnskabet.
Der er dog positive tendenser i kvartalet med en stigning i salget unde for Europa på knap 52 pct. i forhold til sidste år. Især de russiske og sydamerikanske markeder trækker op i statistikken.
Salget af SLIT-produkter (sublinguale vacciner i dråbeform) løb op i 36,6 mio. euro i perioden, hvilket er en tilbagegang fra sidste års 36,9 mio. euro. SCIT-produkterne (injectionsbaserede vacciner) solgte for 6,7 mio. euro mod 6,5 mio. euro i 2011.
Stallergenes fastholder forventninger til hele året, som lyder på en salgsvækst på omkring 5 pct. og en driftsmarginal på ca. 23 pct. som sidste år.
ALK-partner vil i gang med senstudie af allergimiddel
Relaterede artikler:
ALK-partner vil i gang med senstudie af allergimiddel
For abonnenter
ALK: Aftale giver effekt med det samme
For abonnenter