MedWatch

Skizofreni-præparat fra Eli Lilly dumper i klinisk test

Den amerikanske gigants eksperimentelle skizofreni-medicin er faldet igennem afgørende kliniske forsøg.

Eli Lilly meldte onsdag ud, at deres eksperimentale skizofrenipræparat, kendt som mGlu2/3, ikke bestod den afsluttende del af de kliniske forsøg.

Undersøgelsen skulle være den første af to sen-stadie tests af lægemidlet som en selvstændig behandling til akut skizofreni. Den anden undersøgelse fortsætter, og selskabet forventer at foretage en foreløbig analyse og præsentere resultaterne senere på året.

Virksomheden afventer også resultaterne af en nyligt afsluttet medio-fase undersøgelse af stoffet, kendt som pomaglumetad methionil, som er en kombinationsbehandling med eksisterende lægemidler kendt som atypiske antipsykotika.

"Negative studier er desværre almindelige inden for psykiatri og en realitet i biofarmaceutisk innovation," siger Jan Lundberg, formand for Lilly Research Laboratories.

Mark Schoenebaum, en analytiker hos ISI Group, siger Wall Streets forventninger til stoffet var lave og nyheden ikke vil skade virksomhedens aktier væsentligt.

Alligevel sagde han: "Den langsigtede investeringssituation for Eli Lilly afhænger af forskningsporteføljen, som det gør for alle pharma- og biotekaktier."

Læs hele artiklen fra Reuters om Eli Lilly's mislykkede kliniske forsøg her

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier