På længere sigt vil en forståelse af virkningsmekanisme bag hjernens signalstof GHB gøre det muligt at udvikle nye og bedre lægemidler – uden farlige bivirkninger.

Det siger ph.d.-studerende Laura Friis Eghorn, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitets.

Budskabet sender hun i en nyhedsartikel på universitetets egen hjemmeside. Artiklen konkluderer, at forskerne nu er kommet tættere på at forstå biologien bag GHB – ” i syntetisk form bedre kendt som misbrugsstoffet fantasy”.

Kraftig binding

”Vi har vist, at GHB binder til et særligt protein i hjernen – nærmere bestemt en særlig GABA-receptor. Selv ved meget lav dosis er bindingen kraftig. Det tyder på, at vi har fundet det naturlige bindingssted, og det åbner helt nye og spændende forskningsmuligheder. Man kan sige, vi har identificeret en vigtig ubekendt, der kan danne basis for en fuld opklaring af signalstoffets biologiske betydning,” siger hun.

Ifølge artiklen fungerer Fantasy som et ”såkaldt date rape drug, fordi det i moderate mængder virker beroligende, seksuelt stimulerende og søvnfremkaldende.”
”GHB er registreret som lægemiddel mod alkoholisme og visse søvnforstyrrelser – men der er vanskeligheder forbundet med stoffet på grund af fare for misbrug. På længere sigt vil en forståelse af GHBs virkningsmekanisme give os mulighed for at udvikle nye og bedre lægemidler med målrettet effekt mod sygdomme i hjernen – uden de farlige bivirkninger som fantasy medfører,” påpeger Laura Friis Eghorn

De nye forskningsresultater er netop publiceret i det ansete tidsskrift PNAS, oplyser KU.