MedWatch

Lif: "Rapporten er en gang makværk"

Lægemiddel-industriforeningen (Lif) vil fastholde den eksisterende aftale om prisloft og er ikke enig i Rigsrevisionens rapport og dens konklusion om større besparelser ved indførelse af ny priskontrol.

Foto: Lif/PR

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er mildest talt uenige med Rigsrevisionen, når det kommer til vurderingen af statens rabatter på indkøb af sygehusmedicin.

Foreningen har ifølge Dagens Pharma bedt om et møde med sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at diskutere Rigsrevisionens rapport ‘Beretning om indkøb af sygehusmedicin’.

Læs mere om rapporten her: Staten har betalt for meget for medicin

Foreningens kritik er stikprøveundersøgelsen, der ligger til grund for Rigsrevisionens konklusion om, at det offentlige ikke har opnået besparelser på fem pct., hvilket blev aftalt i forbindelse med prisloftaftalen i 2009, men kun tre pct. Stikprøven er taget fra regionernes indkøbsorganisation Amgros, og det er for spinkelt et grundlag, mener Lif.

Industrien har leveret

"Vi mener, at rapporten er en gang makværk. Listepriserne er sænket, og rabatterne er steget, så dermed har vi fået den reduktion i prisniveauet, som vi havde aftalt os frem til," siger koncernchef i Lif Ida Sofie Jensen til Dagens Pharma.

Lif henviser til Amgros egne opgørelser, der viser, at de samlede rabatter på den sygehusmedicin, som er omfattet af prisloftsaftalen, er steget fra 9,2 pct. i 2009 til 13,2 pct. i 2011, en stigning på lidt over 40 pct.

Foreningen er desuden ikke enig i Rigsrevisionens konklusion om, at det offentlige kunne have opnået større besparelser ved at indføre offentlig priskontrol baseret på et internationalt referenceprissystem.

Lif mener, at et referenceprissystem giver en vis usikkerhed, fordi man ikke har mulighed for selv at fastsætte sin pris i Danmark, men skal basere sig på et gennemsnit af andre landes priser. Det bliver bl.a. påvirket af valutakurser.

 Industri efterlyser prisguide til medicintilskud

 Pres på tilskudsnævn for at droppe snævert medicin-syn 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier