Danske Bank sænker kursmål på Neurosearch

Efter mandagens nederlag for Neurosearch har Danske Bank valgt at skære et godt hak af kursmålet for aktien.
Af Leonora Beck og Ritzau Finans

Danske Bank sænker oven på de skuffende meldinger om Huntexil-studierne fra Neurosearch sit kursmål for aktien til 7,5 kr. fra tidligere 12 kr. Anbefalingen fastholdes på "hold."

Resultaterne fra et dosis-studie viser ud over en indvirken på hjerterytmen, at tolerabiliteten af stoffet falder i takt med højere doser. Stigende doser giver stigende antal og øget styrke og varighed af bivirkninger som kvalme, hovedpine, svimmelhed og opkastning. Dermed er højere dosis - og dermed bedre effekt i patienterne - udelukket, fremgik det af morgenens meddelelse fra Neurosearch.

Og det er bekymrende, men ikke altafgørende nyheder, vurderede Danske Banks Neurosearch-analytiker, Thomas Bowers, tidligere på dagen.

”Ved dosen på 45 milligram er risikoen øget, men det er ikke en dødsdom overhovedet, som jeg ser det. Hvis de havde fået et signal, der viste sig klinisk problematisk, så var der et seriøst problem. Jeg ser ikke noget markant ændret som sådan ved 45 mg, men det er selvfølgelig negativt, da det ligner et no-go for muligheden for højere doser,” sagde han til MedWatch.

Aktien har efter morgnens melding fået kurstæsk på børsen, hvor papiret falder med 15,5 pct. til 6,25 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også