Genmab mindsker underskuddet

Genmab har nået en række milestones de seneste måneder, siger selskabets direktør.
Foto: Genmab / PR
Foto: Genmab / PR
AF RITZAU FINANS

Biotekselskabet Genmab kørte som ventet med tab i første kvartal af 2012, men det var knap så
stort som i samme periode året før. De fortsættende aktiviteter fik et  nettounderskud på 59,8 mio. kr., hvor tabet var på 101,2 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2011.

Nettoomsætningen voksede til 94,0 mio. kr. fra 83,1 mio. kr. som følge af højere royalties fra Arzerra og en milestonebetaling fra samarbejdet med Lundbeck.

Driftsunderskud faldt

Da driftsudgifterne faldt til 138,2 mio. kr. fra 144,9 mio. kr. i første kvartal n2011, blev det driftsmæssige underskud reduceret til 44,1 mio. kr. fra 61,7 mio. kr. Endelig blev de finansielle poster forbedret til et negativt bidrag på 14,8 mio. kr. fra et negativt bidrag på 36,4 mio. kr. i første kvartal sidste år.

"Vi har opnået en række forretningsmæssige milestones i løbet af de seneste måneder, herunder indsendelsen af registreringsansøgningen (NDA) for ofatumumab i Japan samt en yderligere milestone i vores samarbejde med Lundbeck.

Vi har også fortsat fokus på vores ressourcer, og i det første kvartal af 2012 har vi forbedret driftsresultatet og reduceret driftsomkostningerne i forhold til den tilsvarende periode sidste år, " udtaler Jan van de Winkel, administrerende direktør i Genmab, i kvartalsregnskabet.

Godt partnerskab

Partnernen Glaxosmithkline meldte i april om en nettoomsætning for Arzerra for første kvartal 2012 på 12,4 mio. pund, hvilket ifølge Genmab gav det danske selskab en royaltyindtægt på 22 mio. kr. Arzerra er selskabets middel mod lymfatisk leukemi.

Genmab havde ved udgangen af første kvartal 2012 en likviditet på godt 1,03 mia. kr. mod 1,45 mia. kr. ved udgangen af første kvartal sidste år. Genmab fastholder i øvrigt forventningerne til 2012, hvor der ventes en omsætning på 350-375 mio. kr. og et negativt driftsresultat på 225-275 mio. kr.

Genmab venter tocifret millionbeløb i royalties 

Genmab-stifters børsplaner forpurret for Azanta 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også