Jyske: Exiqon styrer salgsindsats utilstrækkeligt
Exiqon nedjusterede i et svagt regnskab for første kvartal sine forventninger til hele 2012, og nedjusteringen blev primært nødvendig grundet en for dårlig indsats i USA, vurderer Jyske Bank.
"Dette skyldes, efter vores vurdering, en kombination af en ikke tilstrækkelig styring af salgsindsatsen i USA efter afskedigelsen af salgsdirektøren sidste sommer og implementeringen af ny salgsstrategi," skriver senioranalytiker Frank Hørning Andersen i en kommentar til regnskabet.
Jyske Bank finder det dog positivt, at Exiqon erkender problemet og tildeler området flere ressourcer, formentlig også gennem en ansættelse af en ny salgsdirektør inden for den nærmeste fremtid.
Jyske fastholder anbefalingen "stærkt køb" af Exiqon-aktien, mens kursmålet løftes til 17 kr. fra 16,50 kr. Investorerne har dog umiddelbart vendt tommelfingeren nedad efter nedjusteringen. Aktien falder klokken 10.43 med hele 18,70 pct. til 10 kr.
Ved middagstid var Exiqon-aktien nede med 17 pct. til kurs 10,2.
Relaterede artikler:
Exiqon sænker forventningerne
For abonnenter