Mercks salg af rival-medicin skuffer

Amerikanske Merck kunne i dag byde på et regnskab nogenlunde efter forventningerne. Dog skuffede salget af insulinet Januvia, som er en konkurrent til Novo Nordisks Victoza.
Af Ritzau Finans

Det amerikanske medicinalselskab Merck, som deler navn med et tysk selskab i samme branche, er fredag eftermiddag kommet med regnskab for første kvartal, hvor både top- og bundlinje var nogenlunde som ventet af analytikerne.

Omsætningen i kvartalet landede på 11,73 mia. dollar, hvilket var en spids svagere end det af analytikerne ventede salg på 11,83 mia. dollar. På bundlinjen blev det til en indtjening per aktie på 0,99 dollar mod konsensusestimatet på 0,98 dollar.

Mercks salg af insulinmedikamentet Januvia, som er en konkurrent til Novo Nordisks Victoza, skuffede i første kvartal med 919 mio. dollar mod en forventning blandt analytikerne om et Januvia-salg på 1055 mio. dollar.

Ved Novo Nordisks regnskab fredag morgen viste opgørelsen af Victoza-salget ligeledes en skuffelse i forhold til analytikernes prognose.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også