Tilbagegang i Lundbeck-partners salg af Lexapro

Forest Labatories, der forhandler Luncbecks Lexapro i USA, fik en bedre indtjening end ventet per aktie i selskabets fjerde kvartal. Men salget af Lexapro gik tilbage.
Foto: PR Lundbeck
Foto: PR Lundbeck
Ritzau Finans

Det danske medicinalselskab Lundbecks amerikanske partner Forest Labatories fik en bedre end ventet indtjening per aktie i selskabets forskudte fjerde kvartal. Salget af Lundbecks Lexapro, som gik af patent fra i begyndelsen af i marts, faldt imidlertid markant tilbage i kvartalet.

Omsætningen landede i fjerde kvartal af regnskabsåret 2011/12 på 996,9 mio. dollar mod 1,1 mia. dollar i samme periode et år tidligere. Det svarer til en tilbagegang på 8,7 pct. Den justerede indtjening per aktie landede på 0,78 dollar per aktie mod de af analytikerne ventede 0,70 dollar.

Hvad, der er særligt interessant for danske Lundbeck er salget af det antidepressive medikament Lexapro, som Forest Labatories står for i USA. Her blev det til en tilbagegang til 355,8 mio. dollar fra 594,8 mio. dollar i samme periode et år tidligere.

For regnskabsåret 2012/13 venter Forest Labatories et Lexapro-salg på 250 mio. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også