Analytiker: Novo stiger på betryggende Victoza-udmelding

Et rekordniveau for Novo Nordisk-aktien begrunder Jyske Banks analytiker med, at medicinalgiganten har givet investorerne betryggende udmeldinger efter tvivl om fedmekandidaten Victoza.
Af Ritzau Finans

Otte minutter efter tirsdagens åbning på fondbørsen, var Novo Nordisk-aktien oppe i det højeste niveau nogensinde med kurs 840. Ifølge Frank Hørning Andersen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank, skyldes stigningen betryggende Victoza-udmeldinger fra Novo Nordisk efter spekulationer i markedet om en eventuel forsinkelse af fedmemiddel-versionen af Victoza.

"Aktien startede festen i går på udmeldingen fra Novo Nordisk o, at man fortsat føler sig konsistente på, at lancere Victoza i 2014. Det kommer oven på spekulationerne efter sidste uges panelafgørelse (i FDA), der skulle tage stilling til, hvorvidt der skulle laves hjerte/kar-studier før eller efter en godkendelse. Snakken gik på, om afgørelsen måske skulle have forsinket Victoza i to til tre år," siger han til Ritzau Finans.

"Novo Nordisk var i går ude og sige, at selskabet fortsat venter at lancere Victoza i 2014," konstaterer aktieanalytikeren.

"Jeg tror, det er eftervirkningerne af udmeldingen, der kommer til at påvirke kursen i dag. Man skal huske på, at Victoza kan blive et ekstremt stort produkt for Novo Nordisk. Novo nyder en kæmpe tillid i markedet. Derfor vægter sådan en udmelding meget tungt," siger Frank Hørning Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også