Trængsel på markedet for ny hudmedicin

Markedet for ny medicin til psoriasis er næsten ved at flyde over, siger overlæge på Bispebjerg Hospital.

Hudsygdomme er gennem de seneste år blevet hot blandt medicinalvirksomheder, og det har givet mange nye lægemidler på markedet, siger Bo Bang, overlæge på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Interessen for dermatologien er vedvarende stor og også tiltagende. Cirkaa 2 pct. af befolkningen i den vestlige verden har psoriasis, og af dem har cirka 10-15 pct. svær psoriasis, og de patienter skal ofte have behandling resten af livet.  Det har været med til at gøre medicinalvirksomhedernes interesse stor,” siger han til Dagens Medicin.

Men han mener ikke, at der til er behov for flere lægemidler i den gruppe.

”Lægemidlerne i denne gruppe har virkelig været en revolution, men det betyder ikke ret meget, om jeg som kliniker har fem eller syv forskellige præparater at vælge imellem,” siger Bo Bang.

Der er dog derimod potentiale i den gruppe af biologisk lægemidler, der behandler psoriasis. En del patienter, hvor de nuværende lægemidler ikke hjælper, vil potentielt kunne få gavn af de biologiske. Det Johnson & Johnson-ejede Janssen har allerede fået registreret et middel i den gruppe – Stelara.

Ud over de biologiske midler er der en ny gruppe af signalblokkere på vej, der kan tage kampen op med de biologiske lægemidler.

Blandt andre udvikler, producerer og markedsfører Leo Pharma psoriasis-medicin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også