Novo Nordisk jagter nyt solidt forretningsområde

Medicinalkoncernen er i fuld gang med tests af fire lægemidler mod blødersygdomme.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR

Medicinalkoncernen Novo Nordisk, der er verdensførende inden for diabetesbehandling, er nu for alvor gået ind i den afgørende jagt for også at blive en dominerede faktor inden for blødersygdommene, hæmofili A og hæmofili B.

Ifølge Berlingske, der refererer hjemmesiden clinicaltrials.gov, har Novo Nordisk i denne uge taget endnu et hæmofiliprodukt i fase 3 forsøg. Det betyder, at selskabet har fire produkter til behandling af blødersygdomme i de afsluttende faser, oplyser avisen.

Baggrunden for Novos satsning på området med et salgspotentiale på adskillige milliarder kroner årligt er en strategi om at mindske afhængigheden af diabtesforretningen.

Positiv analytiker

Senioranalytiker i Jyske Bank, Frank Hørning Andersen hæfter sig især ved Novo Nordisks nye langtidsvirkende faktor 8 mød blødersygdomme.

”Hvis Novo Nordisk får succesfulde data for lægemidlet vurderer jeg, at de vil kunne differentiere det fra de nuværende produkter, hvilket vil kunne gøre Novo markedsledende på faktor 8-markedet,” siger han til Berlingske.

Avisen kan dog også fortælle, at Novo Nordisks ansøgning om godkendelse af et lille produkt, faktor 13, mod en sjælden blødersygdom, i første gang er blevet afvist hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Baggrunden for afslaget kort før jul sidste år, var, at FDA ikke var tilfreds med dokumentationen for produktionsprocessen.

Novo Nordisk pumpede i 2011 – som tidligere beskrevet på MedWatch - godt 9,6 mia. kr. i forsknings- og udvikling. Årsagen er bl.a. igangsættelsen af afgørende forsøg inden for diabetesbehandling, hæmofili og fedme.

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

 

Tilmeld her

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også