International medicinalkæmpe vinder på RADS dom

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har offentliggjort en behandlingsvejledning for biologisk behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Vejledningen er i Janssen-Cilags favør.

I Danmark sælger medicinalvirksomheden Janssen-Cilag blandt andet biologisk medicin til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Nu bliver firmaets lægemiddel Remicade tilmed førstevalg, når læger rundt omkring i landet skal medicinere patienterne.

Det har Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) besluttet via en ny behandlingsvejledning for biologisk behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. 

Det sikrer, at Janssen-Cilag kan vinde ordrer, som regioner sender i udbud. Janssen-Cilag er et datterselskab i Johnson & Johnson-koncernen, som er en af de største spillere på det globale medicinalmarked.

Som andetvalg skal lægerne tage Abbotts middel Humira, hvis aktive stof er adalimumab, fortæller behandlingsvejledningen. Ifølge Dagens Pharma omsatte Remicade for 272,5 mio. kr. fra april 2010 til marts 2011, mens Humira solgte for 374,9 mio. kr.

Til behandling af luminal Crohn’s sygdom er Remicade og Humira ligestillede.

Biologiske midler under lup

Tidligere er flere af de biologiske lægemidler blevet anset for at være ligeværdige i behandlingen af patienterne, og derfor har Region Hovedstaden for eksempel udvalgt Remicade som førstevalgspræparat, fordi det angiveligt har sparet regionen nogle millioner kroner.

RADS skal præsentere deres forslag til nye vejledninger for behandling med de dyre biologiske lægemidler indenfor henholdsvis reumatologien (gigtsygdomme), dermatologien (hudsygdomme) og gastroenterologien (mave-tarm-sygdomme). Det drejer sig om de fem biologiske lægemidler Humira, Remicade, Enbrel, Simponi og Cimzia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også