Lægemidler trækker dansk økonomi frem

En analyse slår fast, at den danske lægemiddelindustri har meget stor betydning for dansk økonomi.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR

Regnskabet fra Novo Nordisk forleden talte sit eget tydelige sprog; det går forrygende for flagskibet i dansk medicinalindustri. Og en ny analyse fra Handelsbanken viser, at det i høj grad er de danske lægemiddelkoncerner, der er med til at holde dansk økonomi kørende.

Analysen, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, er omtalt i dagbladet Børsen i dag, og til avisen konkluderer cheføkonomi Handelsbanken, Jes Asmussen:

”Tallene viser, at det, som for øjeblikket især er med til at redde dansk økonomi fra at gå i recession, er de mindre konjunkturafhængige dele af den danske industriproduktion, og at det blandt dem især er medicinindustrien som trækker.”

Analysen refererer til december 2011s stigning i den danske industriproduktion.

”Set i forhold til samme måned sidste år var der tale om en real fremgang på 10,1 pct, og dykker man ned og ser på de enkelte brancher fremgår det, at medicinproduktionen i december steg med eksplosive 52,3 pct. – eller 28 pct. hvis man ser på 4. kvartal 2011,” skriver Børsen.

På sidste uges pressemøde i Novo Nordisk, hvor MedWatch deltog, gjorde topchef Lars Rebien Sørensen da også meget ud af at fortælle om selskabets betydning i det samlede samfundsregnskab. Han fremhævede bl.a. en skattebetaling på 2,33 mia.kr. i 2011 og en direkte og afledt jobeffekt på over 65.000 mennesker

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også