Roche næsten som ventet ud af 2011

Medicinalkoncernen Roche, der bl.a. er konkurrent til Genmab og GSK på kræftområdet, leverer regnskab som forventet.  (Opdateret kl 11.07)
AF RITZAU FINANS & MARTIN HAVTORN PETERSEN

Den schweiziske medicinalgigant Roche kom ud af sidste år med et overskud på 9,5 mia. sfr. mod 8,9 mia. sfr. året før. Det var stort set som ventet, da analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 9,6 mia. sfr.

Resultatet blev opnået på baggrund af en omsætning, der faldt til 42,5 mia. sfr. fra 47,5 mia. sfr. Der var ventet 42,4 mia. sfr.

Topsællerten kræftmidlet Rituxan solgte for 6 mia. sfr. 8 pct. mere end i 2010. Genmab og GSK sælger et tilsvarende antistof, Arzerra, om end dette langt fra er godkendt til lige så mange sygdomme.

Severin Schwan, CEO for Roche, har følgende kommentar til koncernens regnskab for 2011:

”Vi nåede årets salgs- og indtjeningsmål og gjorde betydelige fremskridt mht. vores pipeline. Med 17 positive sen-stadie kliniske forsøg  i 2011 fortsætter vi med at udbygge vores fremtidige virksomhed med innovative produkter.

Ydermere vil det planlagte opkøb af Illumina styrke vores tilstedeværelse på det hurtigt voksende marked for sekventering og muliggøre opdagelsen af komplekse biomarkører til forskning og klinisk brug. I 2012 forventer vi at koncernens salg vokser med en hastighed af lave til middelhøje et-cifrede tal, og vi har opstillet den målsætning, at vi skal opnå en høj et-cifret vækst i vores Core Earnings per Share.”

Udsigter 2012

Om udsigterne for 2012 hedder det, at Roche forventer en lav til middelhøj et-cifret vækst i salgstal ved konstante kursrater for koncernen og deres medicinal afdeling i 2012.

"Væksten i salg af pharma forventes at accelerere, drevet af den nuværende produkt-porteføljes styrke, samt den planlagte lancering af nye produkter. Salg fra diagnostik afdelingen forventes endnu engang at løbe fra markedet."

På trods af et udfordrende markedsmiljø stiler Roche efter en høj et-cifret forøgelse af Core Earnings per Share ved konstante kursrater, dette baseres på den forventede salgsvækst og fortsatte effektivitets-forbedringer.

Roche øger udbyttet med 3 pct. til 6,8 sfr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også