Omkranset af et dybt fortroligt netværk at internationale partnere og specialister jagter topchef Florian Schönharting nu via rådgivningsselskabet NB Capital unikke børsnoterede biotek- og medicinalkoncerner på den store globale scene i en fond, hvor ATP har indskudt ”en milliard +”. Også teamet bag NB Capital har investeret et mindre millionbeløb i fonden, der blev etableret i september 2008. Omkring 20 selskaber har de investeret i indtil nu, de fleste er solgt igen.

”Opgjort per 31/10 2011 har det rå afkast efter management fee gennemsnitligt været på over 35 procent årligt mod et afkast på et par procent i sektoren generelt,” konstaterer Florian Schönharting i det første interview, som han giver om både den nye strategi og det forgangne årti. En tiårs periode, der stadig både kan blive et afkastmæssigt vinderårti eller en skuffelse for de investorer, der investerede i de to første fonde, hvis fokus især var mindre unoterede selskaber.

”Det afgørende for vores afkast i den seneste fond har været, at vores risiko ved hver eneste investering har været beskeden, kun syv procent af kapitalen har vi tabt på, og en betragtelig del har givet mere end 50 procent,” tilføjer han.

Den sorte boks

Florian Schönharting har investeret i biotek- og medicinalsektoren i godt 21 år, som fund manager i BankInvest og senere partner og stifter i selskabet Nordic Biotech. Søger man i dag på Nordic Biotechs hjemmeside, dukker navnet NB Capital op, og selskabet beskrives som et advisory company. Det mest interessante er dog ikke navneskiftet, men den kendsgerning, at det med undtagelse af Schönharting ikke er muligt at finde navnene bag NB Capital. Så spørgsmålet presser sig på med det samme: Hvem er de, og hvordan gør de? Hans svar er, at det er den sorte boks. Heri ligger hemmeligheden bag firmaets performance gemt, og af samme grund ønsker de ikke, at omverden skal få kendskab til de navne, der står bag, og de super-specialister, som de trækker på, når de spotter en mulighed. Det vil i bedste fald føre til en investering, hvor de efter at have analyseret den fra alle mulige vinkler tør konkludere, at her har de et firma, hvor der er en misopfattelse mellem selskabets virkelighed og potentiale og aktiemarkedets og analytikernes prisfastsættelse af selskabet.

”Vi er et lille team af founders, der har skudt penge i det og spiller forskellige roller. Vi var tre founders i det oprindelige Nordic Biotech, nemlig Christian Hansen og Matthew Perry og jeg. I dag er vi en projektorganisation på syv mennesker. Jeg vil ikke afsløre dem eller fortælle, hvordan vi arbejder sammen. Men man kan sige, at det er folk med en ægte passioneret interesse i medicin, altså ikke personer, der normalt vil være at finde på Wall Street.”

Sammen med netværket tilknyttet projektorganisationen er deres opgave at søge ”den dybeste form for viden, der er tilgængelig på globalt plan på alle afgørende punkter”.

”Det er afsindigt svært at organisere det. Jeg har brugt over 20 år på at udvikle det, hele kunsten er at få de bedste til at tale med én og begejstre dem,” påpeger han.

Kunsten at sige fra

NB Capital betragter biopharma som ét område, de er ét team, der vil frigøre sig fra klassiske tankegange om store og små selskaber, venture eller noterede aktier. Hensigten er så, at de som rådgivere skal være relevante for de store internationale investorer, der sidder på børsmarkederne verden over – som det skete med ATP. Én hemmelighed vil Schönharting godt røbe, nemlig at de modsat måske størstedelen af de traditionelle kapitalforvaltere siger nej til at investere i sektoren, når udsigterne er dårlige.

”Hos mange forvaltere handler det kun om at skaffe mere kapital til forvaltning. Hos os er det knowhow og kunderelationer, og kapitalen vil gå op og ned. Traditionelle forvaltere vil ikke sige til kunder, at de ikke skal investere nu, men hvis det er dårlige tider, siger vi det, som det er – nemlig, at de skal ud af det her. Der er så meget støj derude i finansbranchen, alle vil have dine penge og sige næsten hvad som helst, det er transaktionsdrevet. Det har vi fundamentalt gjort op med.”

Hængepartierne

NB Capital – dengang Nordic Biotech - blev dannet i 2001 med penge fra en lille gruppe investorer, herunder Lundbeck og Vækstfonden, og en større amerikansk hedge fund, Biotechnology Value Fund. Inklusive alle tre fonde har firmaet i dag omkring tre milliarder kroner under forvaltning. For de investorer, der var med dengang, er der set med afkastbrillerne på fortsat plads til forbedringer, erkender Schönharting. Han beskriver en årrække, hvor terrorangrebet i USA i 2001 ændrede investorernes opfattelse af risiko, og hvor investorerne gik fra at kunne sælge et firma til børsmarkedet i den første eller anden kliniske fase – i dag skal selskaberne næsten tjene penge, før de kan børsnoteres. Man går efter selskaber, der producerer penge, ikke bruger penge, som Schönharting udtrykker det.

NB Capital samlede cirka 800 millioner kroner i en lille snes selskaber i de to første fonde. Afkastmæssigt er det ”beskedent afkast om året”, som investorerne har fået, men begge fonde har vi i hvert fald tilbagesendt halvdelen af den indskudte kapital til investorerne. De facto er der fire-fem selskaber tilbage, nogle kan de komme til at sidde med i årevis og modtage royalties, leve af produktsalg. Når Schönharting skal trække afkastpotentialet op, gør han det på denne måde:

*I begge fonde er der en til tre lodsedler tilbage, og hvis ingen kører hjem, har investorerne tabt halvdelen af deres kapital.

*Hvis et selskab, når dets mål, har investorerne i store træk nok genvundet deres kapital.

*Hvis to selskaber når i mål, får investorerne et virkelig godt afkast.

”Og hvis alt virker, så bliver det her det danske svar på Google,” siger han, slår en høj latter op og tilføjer:

”Terningerne er kastet. Jeg tror, at der en chance for, at pengene kommer hjem med et pænt afkast i forhold til risiko, som investorerne har løbet, og det vil sige et afkast på +10 procent gennemsnitligt per år.”