Høje priser får amerikanske sygekasser til at holde igen med dækning af Novo Nordisks fedmemidler i USA

En undersøgelse indikerer en lavere tilslutning blandt sygekasserne, end medicinalselskabernes opgørelser.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF MARKETWIRE

Trods massiv efterspørgsel er det fortsat kun omkring en tredjedel af amerikanske sundhedsordninger, som dækker vægttabsmedicin i GLP-1-klassen fra Novo Nordisk og Eli Lilly. Den væsentligste årsag er høje priser.

Det skriver branchemediet Endpoints News med henvisning til en rapport fra konsulentfirmaet Pharmaceutical Strategies Group.

Undersøgelsen indikerer en lavere tilslutning blandt sygekasserne, end medicinalselskabernes opgørelser.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly har tidligere oplyst til Endpoints News, at omkring halvdelen af de private sundhedsordninger har besluttet at yde tilskud til behandling af svær overvægt.

Pharmaceutical Strategies Groups undersøgelse bygger på 223 tilbagemeldinger fra beslutningstagere, der repræsenterer et mix af sundhedsordninger fra arbejdsgivere og de offentlige ordninger Medicare og Medicaid. Et mindre antal ordninger fra fagforeninger og pensionsplaner er også repræsenteret i undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen er det 91 pct. af de adspurgte sundhedsordninger, som dækker GLP-1-medicin til behandling af type 2-diabetes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også