Eli Lilly hæver forventningerne drevet af Mounjaro og Zepbound

Lillys salgsprognose for 2024 løftes med 2 mia. dollar.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
af MARKETWIRE ‎

Eli Lilly opjusterer salgsforventningerne med henvisning til et par diabetesmidler og vægttabsmidlet Mounjaro. Salget af Lillys GLP-1-midler mod diabetes 2 skuffer dog i første kvartal, mens vægttabsmidlet Zepbound er kommet forrygende ind i 2024.

Lilly stiger 7,4 pct. i formarkedet, mens Novo Nordisk er gået fra minus på over 1 pct. til et plus på 2,9 pct. til 910,80 kr.

Lillys salgsprognose for 2024 løftes med 2 mia. dollar, og her nævnes Mounjaro mod type 2-diabetes og Zepbound mod svær overvægt først i Lillys begrundelse for opjusteringen.

De to midler ligger i hård konkurrence med Novo Nordisks diabetes 2-middel Ozempic og Wegovy mod svær overvægt.

Salget i første kvartal af Mounjaro endte på 1,81 mia. dollar mod estimeret 2,07 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Salget af Zepbound endte på 517,4 mio. dollar mod estimeret 378,2 mio. dollar.

Zepbounds forgænger til behandling af type 2-diabetes, GLP-1-midlet Trulicity, solgte for 1,46 mia. dollar. Det var en del under de ventede 1,67 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også