Pfizer vil søge om bredere anvendelse af RSV-vaccine i USA

Vaccinen skal ifølge Pfizer også dække voksne mellem 18 og 59 år med særlig risiko for at udvikle komplikationer.
Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
af MARKETWIRE ‎

Pfizer har positive resultater med sin vaccine mod luftvejsinfektionen RSV i voksne mellem 18-59 år og planlægger at søge om bredere anvendelse af vaccinen i USA.

Det oplyste selskabet tirsdag ifølge Bloomberg. 

Det succesrige studie med RSV-vaccinen ved navn Abrysvo blev gennemført i voksne med særlig risiko for at udvikle komplikationer. Der var tale om 18-59-årige med eksempelvis astma, diabetes og kronisk lungesygdom. 

Pfizer, der steg 0,8 pct. tirsdag, vil nu søge om godkendelse af RSV-vaccinen til brug i voksne over 18 år. Den er i forvejen godkendt i USA til brug i personer over 60 år. 

Tidligere har også danske Bavarian Nordic forsøgt at udvikle en RSV-vaccine, men udviklingsindsatsen fejlede sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også