Abbvie har succes med sit store obligationssalg

Ifølge anonyme kilder er obligationssalget overtegnet mere end fem gange.
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske medicinalselskab Abbvie er torsdag i færd med at sælge obligationer for 15 mia. dollar, og det ser ud til, at processen forløber godt.

I al fald har selskabet ifølge Bloomberg News, der har talt med to unavngivne kilder, modtaget bud på obligationerne til en samlet værdi af 80 mia. dollar. Altså en overtegning på mere end fem gange.

Obligationerne, som vil blev solgt i syv forskellige trancher, med tilsvarende forskellige løbetider og kuponrenter, ses nu også afhændet med en præmie på 105 basispoint over amerikanske statslån med tilsvarende løbetider.

Det er noget billigere sluppet for Abbvie, der oprindeligt markedsførte obligationerne med en præmie på 130 basispoint.

Salget af obligationerne skal benyttes til at betale for to opkøb, af Immunogen og af Cerevel Therapeutics.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også