Novo Nordisk-topchef øjner "enorm mulighed" i ubrugt kapacitet hos Catalent

De tre fabrikker, som Novo Nordisk planlægger at overtage fra Catalent, er ifølge topchef underudnyttede.
Topchef hos Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen. | Foto: Stine Bidstrup
Topchef hos Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Mandag annoncerede Novo Nordisk en milliardovertagelse af tre fabrikker hos amerikanske Catalent, der blandt andet producerer det danske selskabs GLP-1-middel, men også det konkurrerende produkt fra Elli Lilly.

Det har efterfølgende fået den amerikanske konkurrent til at opfordre USA’s konkurrencemyndigheder til at se nærmere på opkøbet.

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har imidlertid i et interview med Bloomberg TV onsdag haft fokus på, at de tre fabrikker er underudnyttede, hvilket frembyder en mulighed for yderligere vækst hos Novo Nordisk.

Opkøbet er således en mulighed for at anvende den ubrugte kapacitet ”for at tjene mange flere patienter”.

”Det er en enorm mulighed for at tjene flere patienter, som vi kigger på,” siger Lars Fruergaard Jørgensen til Bloomberg News.

Den danske koncern har tillid til, at opkøbet vil klare sig gennem de konkurrencemæssige hurdler.

”Vi har naturligvis tænkt på de emner, når vi laver sådan en transaktion. Det er meget vigtigt at understrege, at vi respekterer alle de kontrakter, som allerede er indgået med andre kunder.”

”Det vi kigger på er at få adgang til ledig kapacitet, og der er muligheder for at oprette nye produktionslinjer.”

Novo Nordisks moderselskab Novo Holding har indgået en aftale om at overtage Catalent, mens Novo Nordisk i den forbindelse køber de tre fabrikker ud til sig selv for 11 mia. dollar.

Produktionen af det aktive stof Semaglutid i Ozempi, diabetesmidlet, og Wegovy, fedmemidlet, står Novo Nordisk selv for internt, mens den del af produktionen, som ligger hos Catalent er den afsluttende fylding af produkterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også