Genmabs Darzalex-salg på linje med estimater men lidt under egen prognose

Salget steg 22,5 pct. i fjerde kvartal. 
Foto: Andrei Jackamets / Genmab / Pr
Foto: Andrei Jackamets / Genmab / Pr
af marketwire

Genmabs partner Johnsons & Johnson har præsenteret salgstal for Darzalex, der ikke når helt i mål i forhold til prognosen for 2023.

Salget af det den storsælgende kræftbehandling steg 22,5 pct. i fjerde kvartal til 2,55 mia. dollar, hvilket er en spids over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News.

I kvartalet er salget steget 22,5 pct. i USA til 1395 mio. dollar, mens det i resten af verden er steget med 22,3 pct. til 1155 mio. dollar.

For helåret blev væksten i Darzalex-salget på 22,2 pct. til 9,744 mia. dollar. Her lød Genmabs prognose på 9,8-10 mia. dollar.

Genmab har udviklet Darzalex, som bruges til behandling mod knoglemarvskræft, mens Johnson & Johnson har markedsføringsrettighederne og betaler salgsprovision til Genmab.

Genmab-aktien har tabt lidt højde efter offentliggørelsen af salgstallene til 1952,50 kr. mod 1960 kr. umiddelbart før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også