Storinvestor ser gode muligheder i opsplitning af tysk kemikæmpe

Investoren har opfordret topchefen hos Bayer til at overveje en opsplitning.
Bill Anderson blev topchef hos Bayer i 2023. | Foto: Tom Kaeckenhoff/Reuters/Ritzau Scanpix
Bill Anderson blev topchef hos Bayer i 2023. | Foto: Tom Kaeckenhoff/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tyske Bayer er på mange måder bedre tjent med en opsplitning af selskabet i flere bidder.

Det vurderer David Herro, der er porteføljeforvalter hos storinvestoren Harris Associates, i hvert fald ifølge Bloomberg News.

Derfor har han opfordret Bayers topchef, Bill Anderson, til at kigge på mulighederne.

Ifølge David Herro er det tyske kemiselskabs tre divisioner, Crop science, Pharma og Consumer Health, alle sammen ”gode forretninger,” som dog formentlig ikke hører til under samme tag.

Harris Associates sidder på en ejerandel på omkring 4 pct. af Bayer og har bedt ledelsen om at gøre en bedre ejerskabsplan klar senest ved kapitalmarkedsdagen i selskabet i marts.

Bayer har haft store vanskeligheder siden overtagelsen af amerikanske Monsanto i 2018.

Det har medført blandt andet en række dyre retssager om ukrudtsmidlet Roundup, og på aktiemarkedet har Bayer-aktien mistet mere end halvdelen af sin værdi siden opkøbet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også