Novo Nordisk køber produktionsfaciliteter i Irland

Transaktionen bliver endeligt gennemført i midten af næste år.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Novo Nordisk har indgået endelig aftale om køb af produktionsfaciliteter i Athlone i Irland. Det fremgår af en meddelelse fra sælger, medicinalselskabet Alkermes.

Købesummen er på 92,5 mio. dollar, eller godt 630 mio. kr.

Transaktionen ventes endeligt gennemført i midten af 2024, skriver Alkermes.

”Købet af Athlone-faciliteten repræsenterer en udvidelse af Novo Nordisks globale produktionssetup og vil give Novo Nordisk yderligere udviklings- og produktionskapacitet til nuværende og fremtidige orale produkter,” siger Thilde G. Hummel Bøgebjerg, der har titel af Senior Vice President, Product Supply Emerging Technologies, i Novo Nordisk.

Som led i overtagelsen overtager Novo Nordisk omkring 400 medarbejdere med kompetencer inden for oral lægemiddeludvikling og produktion fra Alkermes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også