Medie: Novo Nordisk og Eli Lilly tester diabetesmidler som fedmemiddel til børn

Saxenda og Mounjaro skal testes til børn ned til seks år, ifølge anonyme kilder.
Foto: Jim Vondruska/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Vondruska/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Novo Nordisk og Eli Lilly vil teste velkendte diabetesmidler i en ny funktion som fedmemiddel til børn over 6 år.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder med kendskab til forsøgsplanerne.

For Eli Lilly er der tale om diabetesmidlet Mounjaro, som det amerikanske medicinalselskab ønsker at kunne bruge til børn over 6 år, der er overvægtige. Hos Novo Nordisk er det Saxenda, der er en mildere forløber til det meget populære Ozempic, der skal undersøges for, om midlet kan bruges til overvægtige børn.

Eli Lilly har allerede bekræftet, at man rekrutterer forsøgspersoner ned til 12 år, men der er ingen meldinger om børn ned til 6 års-alderen.

Hos Novo Nordisk afviser selskabet at kommentere med henvisning til stilleperioden forud for selskabets regnskab, der ventes offentliggjort 2. november. Tilbage i august oplyste det danske medicinalselskab dog, at man i en ”ikke så fjern fremtid” ville se nærmere på flere studier for børn.

Lykkes det for et af de to selskaber at få godkendt deres midler til den funktion og for børn ned til 6 år, vil det være første gang, at et middel baseret på GLP-1 opnår den mulighed, skriver Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også