Selv om kvanteteknologi fortsat er i dens vorden, er potentialet stort, lyder vurderingen fra Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden. Direktøren, der tidligere også har været ansvarlig for Novo Nordisks forskning og udvikling gennem mere end 20 år, forudser, at teknologien på den lange bane kan blive lige så stort, som bioteknologi er i dag. 

Sker det, må teknologien formodes at kunne få enorm betydning for ikke mindst lægemiddelindustrien. Siden starten af 1970’erne, hvor bioteknologi som branche opstod, har teknologien således kastet tusindvis af lægemidler og vacciner af sig. 

”Så inden for lægemidler og lægemiddeludvikling, der vil vi på forskningssiden kunne opleve, at vi kan lave lægemidler, som vi ikke har kunnet lave før,” siger Mads Krogsgaard Thomsen om potentialet for kvanteteknologi. 

Ifølge direktøren vil teknologien på sigt blandt andet kunne gøre det muligt at gå helt ned på mindre end atomniveau og eksempelvis hjælpe med at forstå, hvad der sker, når et lægemiddel binder til et protein. 

På den måde kan der skabes helt nye muligheder, da lægemiddelforskning grundlæggende handler om at udvælge et såkaldt target eller mål, som en given behandling skal ramme – i de fleste tilfælde et protein. 

”Så du kan simpelthen lave processen mere præcis og mere effektiv. Og nogle gange lave processen på nogle lægemiddeltargets, som slet ikke har været targets før, fordi vi ikke forstod dem godt nok,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. 

Kandidat til uventede opdagelser

På Københavns Universitet deler Søren Brunak, der er professor og forskningsdirektør ved Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning, ligeledes opfattelsen af, at kvanteteknologi på sigt kan gå hen og blive lige så stort, som bioteknologi er i dag.

”Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man får teknologien til at fungere, så vil den forandre rigtig mange ting, som i dag er uløselige, og som kan optimere alt muligt,” siger Søren Brunak til MedWatch.

Han peger dog på, at teknologien endnu er i et tidligt stadie, og at der fortsat er nok af tunge opgaver, der skal løses. Heriblandt hvordan man eksempelvis får enorme mængder af data ind i en kvantecomputer, som er blot ét af områderne inden for kvanteteknologi. 

”Det er jo et generelt problem faktisk. Sådan set også for den digitale computer og også for den gamle analogcomputer, at der er en flaskehals, når man skal have data ind i en computer,” siger Søren Brunak.

De fortsat tunge opgaver og det tidlige stadie betyder også, at det nøjagtige potentiale for kvanteknologi endnu er forholdsvis uvist, mener han. 

”Det her område er kandidat til den slags uventede opdagelser, som kan gå i begge retninger. Både de uventede nyttige og det der måske blokerer for nogle ting, som man ikke havde regnet med ville være fundamental uløseligt,” siger Søren Brunak. 

Ud over kvantecomputeren dækker kvanteteknologi også over områder som kvantesensorer og kvantekommunikation. Alle anvender de kvantemekanikkens egenskaber til at løse opgaver og fikse problemer, der i dag vil betegnes som værende for komplekse. 

Kan give mere skræddersyede lægemidler

Det er dog ikke kun i forhold til forskningen, at kvanteteknologi potentielt kan få en betydelig rolle. Også i forhold til senere stadier i form af selve lægemiddeludviklingen kan den spæde teknologi på sigt få betydning. 

Tilbage hos Novo Nordisk Fonden fremhæver Mads Krogsgaard Thomsen i denne forbindelse sygdomsområdet diabetes, som blandt andre Novo Nordisk har tjent adskillige milliarder af kroner på gennem årene. Penge, der i et vist omfang også er kommet Novo Nordisk Fonden til gode gennem fondens bestemmende ejerskab i medicinalselskabet. 

”Hvis du har en halv milliard mennesker med diabetes, så måler vi deres blodsukker og ser, at det er forhøjet. Vi har ikke rigtig evnen til helt at forstå, hvorfor blodsukkeret er forhøjet,” siger Mads Krogsgaard Thomsen om nutidens diabetesbehandling. 

Ifølge direktøren for Novo Nordisk Fonden vil det med kvanteteknologi – og heraf endnu større datamængder – blive muligt at få flere detaljer om eksempelvis diabetes, og dermed potentielt gøre det muligt at dissekere sygdommen op i flere subtyper. Det kan åbne op for, at der i højere grad kan skræddersyes behandlinger, forklarer Mads Krogsgaard Thomsen. 

”Hvis du rammer rigtigt, behandler du kun dem, der har effekt af lægemidlet, og du rammer ikke alle andre. Det vil sige, at du får en bedre gennemsnitseffekt, og du undgår bivirkninger. For alle dem, der ikke responderer får jo bivirkninger alligevel. Dét kan du pludselig undgå ved kun at ramme den population, der responderer. Og det er så kompliceret i dag, at der skal en kvantecomputer til,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. 

På spørgsmålet om, hvor han ser det største potentiale for kvanteteknologi i forhold til lægemiddelforskning eller -udvikling, lyder svaret: 

”Det må tiden vise. Det er simpelthen for tidligt at sige. Der er ingen tvivl om, at der er kæmpe potentiale i forskningsfasen. Jeg tror personligt også på, at quantum medicine (udviklingsfasen, red.) kan blive en stor ting fremadrettet.”

Nato-program i København

At Mads Krogsgaard Thomsen og resten af Novo Nordisk Fonden ser et stort potentiale i kvanteteknologi understreges desuden af, at fonden sidste år valgte at bevillige knap 1,5 mia. kr. til et kvanteprogram, som skal udføres i samarbejde med Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. 

Samarbejdet skal blandt andet udmønte sig i en fuldt funktionel og generelt anvendelig kvantecomputer i 2034. 

Men fonden er ikke alene. For i sidste måned kunne Jens Nielsen, adm. direktør hos den københavnske life science-inkubator Bioinnovation Institute (BII) – sammen med Mads Krogsgaard Thomsen i øvrigt – byde velkommen til blandt andre Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i forbindelse med indvielsen af et nyt acceleratorprogram hos BII. 

Programmet, der har navnet Deep Tech Lab - Quantum, skal have til huse hos BII og er en del af Natos teknologi-udviklingsinitiativ under forkortelsen DIANA (defence innovation accelerator for the North Atlantic, red.). Formålet med programmet er at støtte tidlige startup-virksomheder, der beskæftiger sig med netop kvanteteknologi og kvanteforskning. 

”Synergien ser jeg som fantastisk, at hvis vi kan samle startups i både det ene og det andet her, så tror jeg, at vi kan se noget helt fantastisk og unikt,” siger BII’s adm. direktør, Jens Nielsen, til MedWatch angående sammenspillet mellem det nye acceleratorprogram og BII’s eksisterende life science-virksomheder. 

BII blev tilbage i 2017 etableret af Novo Nordisk Fonden, men har siden 2021 fungeret som en selvstændig erhvervsdrivende fond. Inkubatoren modtager dog fortsat økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Titusindvis af computere

I forhold til tidshorisonten for brugen af kvanteteknologi, lyder det fra Mads Krogsgaard Thomsen, direktør hos Novo Nordisk Fonden:

”Kvante er nok der nu, hvor bioteknologi var i begyndelsen af 80’erne. Så man skal nok regne med en kraftig accelerering, hvor vi på de forskellige kvanteområder på forskellige tidspunkter når en modningsgrad, der gør, at det vil eksplodere.”

Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen vil kvantecomputere sandsynligvis blive dén af de førnævnte områder inden for kvanteteknologi, som vil komme sidst, men dog inden for 10-12 år, vurderer han. Nogenlunde samme vurdering i forhold til sidstnævnte lyder fra professor Søren Brunak fra Københavns Universitet:

”Jeg tror, at man ret tidligt – om måske fem til ti år – vil have nogle områder, hvor man rent faktisk har fået det til at fungere, og hvor der måske ikke er så mange data. Jeg tror, at det vil blive sådan en glidende overgang, hvor man først bruger den (kvantecomputeren, red.) til nogle få opgaver, hvor den kan udkonkurrere den digitale computer, og så vil der komme flere og flere ting på, alt efter som man får løst nogle af de der flaskehalse, der er med data.”

Han peger derfor også på, at kvantecomputere over tid kan ende med at vinde indpas hos den mere brede befolkning, som man har set det i flere andre tilfælde med andet elektronik før i tiden. 

”Jeg tror, at hvis man først får et gennembrud med denne teknologi, så vil der komme titusindvis af disse computere. Det er jeg ikke i tvivl om, fordi man vil begynde at løse problemer, som man i dag slet ikke overhovedet vil overveje at prøve at løse. Så kagen bliver større i forhold til de opgaver, man kan sætte computere til, hvis den her teknologi kommer til at fungere.”

For nuværende er teknologien dog fortsat i dens vorden, men alligevel har Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden en tydelig opfodring til visse dele af life science-branchen, om allerede nu at begynde at tænke i kvanteteknologi. For det er nu i opbygningen, at teknologien kan præges. Samtidig bør man også tænke over at få de rette personer ansat, som forstår teknologien, mener han. 

”Er du et større selskab, er tiden til at handle nu. Hvis du er en lille startup, der har dit eget lille projekt, er det for tidligt. Men ethvert større firma, der vil fremtidssikre, bør tænke over det nu,” lyder det Mads Krogsgaard Thomsen.