Johnson & Johnson har positive resultater i lungekræftstudie

Genmab-partnerens studie har testet Rybrevant og lægemiddelkandidaten Lazertinib over for Astrazenacas kræftmiddel Tagrisso.
af marketwire

Genmabs amerikanske partner Johnson & Johnson har haft succes med et fase 3-studie med lægemidlet Rybrevant til behandling af metastatisk lungekræft.

Der er tale om et antistof, som Genmab modtager høje encifrede og op til tocifrede royalties af.

I fase 3 studiet har Johnson & Johnson testet en kombination af Rybrevant og lægemiddelkandidaten Lazertinib over for Astrazenacas kræftmiddel Tagrisso.

Studiet levede op til målsætningen og viste, at Johnson & Johnsons kombination gav statistisk signifikante fordele målt på den progressionsfri overlevelse, det vil sige den tid patienten lever, uden at kræften udvikler sig yderligere eller spreder sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også