Investorer forventer at prispres i USA kan give udsving for Novo Nordisk-aktien

Udsigten til et skærpet fokus på regulering af medicinpriserne i den amerikanske sundhedssektor risikerer at påvirke hele medicinalbranchen. Det kan ramme Novo Nordisk, vurderer investorer. 
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
af marketwire & Christopher due karlsson

Diskussionen om regulering af medicinalsektoren i USA er blusset op på ny, og et fokus på at sænke medicinpriserne i USA kan sende medicinalaktierne på slingrekurs. Novo Nordisk er udsat efter aktiens kursridt, vurderer eksperter.

Det skriver Børsen.

Udsigten til et skærpet fokus på regulering af medicinpriserne i den amerikanske sundhedssektor risikerer at påvirke hele medicinalbranchen. Det kan specielt ramme Novo Nordisk, der har prissat sin vægttabsmedicin historisk højt.

”Vi går ind i en periode, hvor der er høj sandsynlighed for store kursudsving og risiko for tilbagefald for Novo-aktien. Vi har allerede set, hvordan små nyheder om Novo kan skabe kraftige bevægelser og få markedet til at reagere på sin frygt,” siger Claus Johansen, der gennem 20 år har været porteføljemanager i Danske Bank og tidligere analysechef inden for sundhedsområdet, til Børsen. 

Han er i øjeblikket ved at starte en ny investeringsfond kaldet Global Health Invest, hvor han har øremærket en position til Novo Nordisk-aktien, skriver Børsen. 

Så sent som i mandags dykkede Novo Nordisk-aktien med 4 pct., da der florerede rygter om, at de amerikanske myndigheder havde givet en anmærkning til medicinalgigantens fabrik i Clayton i USA.

Novo Nordisk-aktien risikerer fremadrettet at blive presset af frygt for prispres, da medicinpriser i USA står til at blive et førende tema i den kommende præsidentvalgkamp, der for alvor skydes i gang i efteråret.

De amerikanske myndigheder skal derudover for første gang nogensinde genforhandle priser på konkrete lægemidler i USA. Den offentlige amerikanske sygeforsikring, Medicare, har udvalgt 10 lægemidler fra medicinalvirksomheder, der blandt andet tæller Novo Nordisk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også