Amerikanske grossister har store udgifter til distribution af GLP-1-midler

Det store behov for nedkøling af GLP-1-midler gør dem ikke til en kæmpe indtægtskilde for de store amerikanske grossister.
Foto: Darron Cummings/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Darron Cummings/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Den store appetit på GLP-1-midler til behandling af type 2-diabetes og fedme i USA skaber ekstra arbejde og øgede udgifter til fragt og håndtering af lægemidlerne for de store amerikanske lægemiddelgrossister, skriver Wall Street Journal.

Derfor er distributionen af midlerne ikke nødvendigvis en kilde til større indtjening på bundlinjen hos grossisterne, der blandt andet tæller Amerisourcebergen, Cardinal Health og Mckesson.

Udfordringen er, at GLP-1-midler som Novo Nordisks diabetes 2-middel Ozempic og vægttabsmiddel Wegovy skal opbevares ved køleskabstemperatur.

For grossisterne betyder det, at de skal sørge for kølelogistik i industriskala for at sørge for, at lægemidlerne holdes kolde ved transport og opbevaring. Og det koster grossisterne ekstra, skriver finansavisen.

Specifikt planlægger eksempelvis Cardinal Health at udbygge sine kølelagre for at forberede sig til en fremtidig vækst i salget af lægemidler, der kræver opbevaring ved lave temperaturer, såsom GLP-1.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også