Bavarian brager op efter positivt fase 3-studie

Vaccineselskabet håber på en lancering af en vaccine mod febersygdommen chikungunya i 2025. 
Foto: Bavarian Nordic / Pr
Foto: Bavarian Nordic / Pr
AF MARKETWIRE

Bavarian Nordic er kommet særdeles godt fra start i mandagens handel efter at vaccineselskabet har annonceret positive resultater fra et fase 3-studie med en vaccine mod febersygdomme chikungunya, der overføres til mennesker via myggestik.

Vaccineselskabet planlægger nu at ansøge myndighederne i USA og Europa om markedsføringstilladelse i 2024 og håber på en lancering i 2025.

Aktien stiger 6,4 pct. fra åbningen til 158,45 kr., og Bavarian får dermed lidt revanche oven på et markant kursfald for to uger siden, da selskabet måtte skrotte udviklingen af en vaccine mod RS-virus. Dengang faldt aktien 26 pct. fra 190,35 kr. til 140,95 kr.

Bavarian overtog rettighederne til den lovende vaccinekandidat mod chikungunya-feber som led i en handel med amerikanske Emergent Biosolutions i februar i år.

Dengang købte Bavarian også færdige vacciner til behandling af kolera og tyfus i en handel til op til 2,6 mia kr., eller 380 mio. dollar.

Af købesummen er 110 mio. dollar, eller i underkanten 750 mio. kr., knyttet til en succesfuld udvikling af vaccinen mod chikungunya-feber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også