Novo Nordisk sagsøgt i USA: Utilstrækkelig advarsel om risiko for gastroparese fra Ozempic

Novo Nordisk har undladt at advare brugere af dets middel Ozempic om risikoen for, at det kan forårsage mavelammelse. Det mener en 44-årig amerikansk kvinde, der har lagt sag an mod selskabet.
Novo-midlet Ozempic står pludselig over for et nyt søgsmål i USA. | Foto: George Frey/Reuters/Ritzau Scanpix
Novo-midlet Ozempic står pludselig over for et nyt søgsmål i USA. | Foto: George Frey/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Novo Nordisk risikerer flere erstatningskrav i USA, efter at en 44-årig kvinde fra Louisiana i et søgsmål har anklaget medicinalselskabet for ikke at advare om risikoen for gastroparese ved brugen af Ozempic.

Også konkurrenten Eli Lilly er omtalt i søgsmålet. Det amerikanske medicinalselskab står bag det rivaliserende produkt Mounjaro.

Det skriver flere medier, heriblandt Financial Times.

Den 44-årige kvinde er repræsenteret af advokatfirmaet Morgan & Morgan, der onsdag har lagt sag an mod Novo Nordisk og Eli Lilly, efter at kvinden har oplevet svære tilfælde med opkast med en hospitalsindlæggelse og mistede tænder til følge.

I søgsmålet anklages Novo Nordisk og Eli Lilly for ikke at have advaret i tilstrækkeligt omfang om risikoen for gastroparese - en delvis lammelse af mavesækken.

”Mange folk oplever konstant opkastning. Jeg mener ikke en gang om ugen, jeg mener hver dag - hele tiden. Det er så slemt, at menneskerne ender på skadestuen på grund af opkastningerne,” siger advokat Paul Pennock fra Morgan & Morgan.

Op mod 400 personer har indberettet lignende lidelser efter anvendelsen af Ozempic og Mounjaro, oplyser advokatselskabet.

I et svar til Financial Times skriver Novo Nordisk, at symptomer som gastroparese, kvalme og opkast er nævnt som mulige bivirkninger ved anvendelse af GLP-1-midler som Ozempic.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også