Novo Nordisk ser ingen sammenhæng mellem Wegovy og cancer

Medicinalkoncernen forventer, at de europæiske sundhedsmyndigheder stopper undersøgelsen.
Foto: Novo Nordisk / Pr
Foto: Novo Nordisk / Pr
Af MARKETWIRE

Novo Nordisk ser ingen sammenhæng mellem udviklingen af kræftsygdomme og brugen af selskabets middel til behandling af fedme, Wegovy. Derfor venter medicinalkoncernen, at de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, stopper sin undersøgelse. 

Det skriver Finans. 

”Vi forventer, at de lukker signalet,” sagde Novo Nordisks øverste ansvarlig for udvikling af ny medicin, Martin Holst Lange, i forbindelse med en årlig diabeteskonference i USA.

EMA har startet sin undersøgelse, efter at forskere i Frankrig har konstateret over halvanden gang højere risiko for cancer i bugspytkirtlen hos patienter, som har fået GLP-1 midlet Semaglutide, som også anvendes til behandling af diabetes type-2, og som derfor er blevet indtaget af millioner af patienter gennem de seneste 15 år.

Andre eksperter har peget på, at det dog kan skyldes, at netop de patienter oftere scannes end andre.

Ifølge Martin Holst Lange har sundhedsmyndighederne i USA ikke ønsket yderligere data fra Novo Nordisk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også