Novo Nordisk forsætter forsvar i sag om høje insulinpriser - Konkurrent indgår forlig
Novo Nordisk fortsætter sit forsvar i sagen om høje insulinpriser i USA, hvor sagsøgere anklager medicinalselskaber og indkøbsforeninger for at begrænse konkurrencen på markedet.
Det skriver Børsen fredag.
”Novo Nordisk mener, at påstandene i retssagen er grundløse, og vi vil fortsat forsvare os mod disse påstande. Vi ønsker ikke at kommentere yderligere på igangværende retssager,” skriver Novo Nordisk i et svar til nyhedsmediet.
Anklagerne går helt tilbage til 2017 og handler om, at de store insulinproducenter Eli Lilly, Sanofi og Novo Nordisk skal have samarbejdet om at holde priserne på insulin kunstigt høje, selv om prisen over for Purchasing Benefit Managers, PBM’ere, blev holdt stabil og nogle gange faldt. PBM-organisationerne aftaler rabatter og sammensætter tilskudslister for forsikringsselskaber i USA.
Søgsmålet antyder, at virksomhederne har udnyttet forskellen mellem private og offentlige priser og har sigtet efter en høj placering på tilskudslisterne. Derudover hævder søgsmålet, at prisstigningerne på insulin blandt andet var ”forbløffende og uforklarlige”.
Insulin, der tidligere kostede 25 dollar per recept, blev ifølge sagsøgere hævet til 450 dollar.
Novo Nordisks konkurrent Eli Lilly har annonceret, at selskabet er gået med til et forlig på 90 mio. kr. og vil holde månedsprisen på insulin nede på 35 dollar i mindst fire år.
Relaterede artikler:
Eli Lilly indgår millionforlig om insulinpriser i USA
For abonnenter