Novavax i hård nedtur efter reduceret vaccineaftale

Novavax har forsøgt at rejse kapital samtidig med, at selskabets aftale om covid-19 vaccine-leverancer til Storbrittanien er blevet halveret.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Aktien i Novavax styrtdykkede torsdag med 34,3 pct., da vaccineproducenten onsdag aften havde lagt to dårlige nyheder frem for investorerne.

Novavax oplyste først og fremmest, at koncernens aftale om leverancer af coronavacciner til de britiske myndigheder halveres til 7,5 mio. doser, og at selskabet derfor skal betale 112,5 mio. dollar tilbage.

Den lavere leverancevolumen skyldes, at Novavax ikke er lykkedes med at opnå godkendelse inden den 30. november fra Joint Committee on Vaccination and Immunisation i England. 

Desuden offentliggjorde biotekkoncernen også en plan om at sælge konvertible obligationer for 125 mio. dollar og nyudstedte aktier for andre 125 mio. dollar for at sikre sig ekstra kapital.

Trods meldingen fastholdt Novavax sin forventning om et salg i 2022 på 2,0 mia. dollar.

Novavax’ aktie er faldet med 92 pct. i 2022. Den er desuden dykket næsten 97 pct. siden sin top i februar 2021. Dengang var den oppe i næsten 320 dollar. Nu handles aktien mellem 11 og 12 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også