Analytiker kalder Bavarians produktionsaftale for særdeles positiv på længere sigt

Aftalen med Grand River Aseptic Manufacturing (GRAM), som Bavarian Nordic netop har lavet om fyldning af koppe-/abekoppevacciner, er særdeles positiv, mener analytiker i Sydbank.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
af marketwire

Den aftale som Bavarian Nordic har indgået og meldt ud sent torsdag får prædikatet "særdeles positiv" af analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Det siger han til MarketWire.

"Aftalen med Grand River Aseptic Manufacturing (GRAM) om fyldning af koppe-/abekoppevacciner, er særdeles positiv," siger han og forklarer videre:

"Aftalen vil i hvert fald på sigt sikre, at Bavarian er i stand til at levere de doser, selskabet har ordrer på."

Her mener han, specielt de ordrer selskabet har fra USA fra sundhedsmyndighernes ansvarlige myndighed, Barda, som har bestilt 15,5 mio. doser til levering i 2022 og 2023.

"Denne indgåede aftale mindsker helt klart usikkerheden, om selskabet kan levere dem," siger han.

Aftalen er også positiv på en anden måde, da den sætter Bavarian i stand til at frigøre kapacitet i Danmark til at opfylde ordrer fra andre dele af verden.

Søren Løntoft vurderer ikke, at man kan udlede, at aftalen sætter Bavarian i stand til få og levere flere ordrer i år.

"Men aftalen sikrer en lind strøm af ordrer ind i 2023 og måske også derefter, hvis efterspørgslen og behovet fortsætter. Men hvor mange og hvor store er stadig usikkert," påpeger Søren Løntoft.

Bavarian øger kapacitet og undersøger muligheder for nye partnerskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også