MedWatch

Bavarian øger kapacitet og undersøger muligheder for nye partnerskaber

Aftalen med den amerikanske kontraktproducent Grand River Aseptic Manufacturing, som skal producere millioner af vaccinedoser til de amerikanske myndigheder, betyder, at Bavarian vil kunne frigøre kapacitet til ordrer fra andre lande.

Foto: LUKAS BARTH/REUTERS / X03379

Bavarian Nordic har torsdag aften oplyst, at det har indgået en aftale med en amerikansk kontraktproducent for at øge hastigheden på leverancer af abekoppevacciner.

Men i meddelelsen fremgår det også, at selskabet undersøger muligheden for nye partnerskaber for at øge produktionen af sin eftertragtede Jynneos-vaccine yderligere.

Aftalen med den amerikanske kontraktproducent Grand River Aseptic Manufacturing, som skal producere millioner af vaccinedoser til de amerikanske myndigheder, betyder, at Bavarian vil kunne frigøre kapacitet til ordrer fra andre lande.

”Selskabet har allerede iværksat flere initiativer med henblik på at øge kapaciteten på sin egen facilitet i Danmark, der er fordoblet siden starten af abekoppeudbruddet i maj 2022, og som forventes at blive øget yderligere i de kommende måneder,” skriver Bavarian Nordic.

Endvidere tilføjes, at selskabets bulkproduktion desuden nu er genåbnet efter en planlagt lukning, hvilket muliggør produktion af ny råvaccine.

”Sideløbende undersøger selskabet muligheden for nye partnerskaber med henblik på at øge produktionskapaciteten yderligere for dermed at forbedre den globale adgang til vaccinen,” skriver Bavarian Nordic endvidere.

Bavarian i aftale med kontraktproducent i USA om vaccinefyldning

Ørsteds planer om at udfase kul møder kritik

Bavarian: USA stiller ekstra 1,8 mio. Jynneos-doser til rådighed

Mere fra MedWatch

Lundbeckfonden ser mulighed for børsnotering af Ferrosan om fem år

Hvis væksten fortsætter for Ferrosan Medical Devices kan medicoselskabet være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont, vurderer Arne Due-Hansen, chef for strategiske investeringer i Lundbeckfonden. Fonden har netop annonceret købet af medicoselskabet sammen med ATP og Kirk Kapital.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier