MedWatch

Pfizer laver milliardkøb af Global Blood Therapeutics

I en handel til 5,4 mia. dollar har Pfizer sikret sig opkøbet af Global Blood Therapeutics, der specialiserer sig i behandling af den sjældne og arvelige blodsygdom seglcelleanæmi.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Amerikanske Pfizer køber Global Blood Therapeutics, der for godt fem år siden blev rygtet i kikkerten hos danske Novo Nordisk.

Det fremgår af Bloomberg News, der henviser til Dow Jones Newswire.

Pfizer skal af med 5,4 mia. dollar for virksomheden ifølge personer med kendskab til sagen, skriver nyhedsbureauet.

Handlen vil give medicinalselskabet fodfæste inden for behandling af seglcelleanæmi, der er en medfødt sygdom, som forårsager lav blodprocent.

Pfizer vil betale 68,50 dollar per aktie kontant for Global Blood Therapeutics, som er en af de få selskaber, der har en godkendt behandlinger til seglcelleanæmi.

Opkøbet er et i rækken af handler for Pfizer, som har kapital i overskud efter sit store salg af coronavacciner. Selskabet har meddelt, at det ønsker at lave forretningsudviklingstiltag for 25 mia. dollar inden 2030 via eksempelvis som fusioner og opkøb.

Tilføjelsen af Global Blood Therapeutics vil styrke Pfizers forretning inden for sjældne sygdomme.

Seglcelleanæmi er en arvelig blodsygdom, som bæres af omkring 100.000 mennesker i USA og 20 mio. mennesker på verdensplan.

Pfizer-aktien falder 0,4 pct. til 49,09 dollar i det amerikanske formarked mandag. Global Blood Therapeutics stiger omvendt med 4,2 pct. til 66,50 dollar i formarkedet.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 38

Ugen bød på en milliardkontrakt til Bavarian Nordic, mens Novo Nordisk forventer at sende et ugentligt insullin på markedet inden længe. Medicinrobotter skal erstatte manglende medarbejdere i sundhedsvæsenet. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier