Bavarian får udvidet godkendelse af koppevaccine til abekopper

EU-Kommissionen har handlet hurtigt på fredagens indstilling fra CHMP om at udvide anvendelsen af Bavarian Nordics koppevaccine Imvanex.
Foto: Bavarian Nordic / PR
Foto: Bavarian Nordic / PR
af marketwire

EU-Kommissionen har fulgt indstillingen fra en ekspertkomité under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, og godkendt Bavarian Nordics koppevaccine, Imvanex, til også at omfatte forebyggelse af abekopper.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra Bavarian mandag morgen.

Godkendelsen kommer bare tre dage, efter at de europæiske sundhedsmyndigheders ekspertkomité, CHMP, anbefalede vaccinen mod abekopper.

IR-chef i Bavarian, Rolf Sass Sørensen, vurderede da også i fredags over for MarketWire, at godkendelsen ville falde hurtigt, da udbruddet af abekopper anses for at være en nødsituation.

”Vi er glade for at modtage godkendelsen fra Europa-Kommissionen, der udvider godkendelsen af vores vaccine til også at omfatte abekopper. Tilgængeligheden af en godkendt vaccine kan forbedre landenes beredskab til at bekæmpe nye sygdomme betydeligt, men kun gennem investeringer og struktureret planlægning af det biologiske beredskab,” siger Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian, ifølge en meddelelse.

I forvejen benyttes vaccinen til beskyttelse mod abekopper på grund af det nylige udbrud blandt mennesker i en lang række lande. Med godkendelsen vil vaccinen dog kunne bruges fast, også når situationen er mindre akut.

Udbruddet af abekopper, der blev konstateret i maj, har i de seneste måneder kastet flere ordrer af sig til Bavarian og udløst hele seks opjusteringer af selskabets årsprognose.

CHMP anbefaler udvidelse af Bavarian Nordic-vaccine til abekopper

Bavarian Nordic forventer europæisk godkendelse til udvidelse af vaccine til abekopper inden længe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også