Bavarian får ordre på flere koppevacciner og opjusterer

De amerikanske myndigheder har bestilt yderligere 2,5 millioner doser.
Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali
Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali
AF MARKETWIRE

Bavarian Nordic kan glæde sig over endnu en ordre på koppevaccinen Jynneos fra de amerikanske myndigheder, der har bestilt yderligere 2,5 mio. doser.

Det giver lidt ekstra i kassen til det danske selskab, som på den baggrund opjusterer sine forventninger til hele 2022, hvor der nu ventes en omsætning på 2,3-2,5 mia. kr. mod tidligere ventet 1,9-2,1 mia. kr.

Samtidig venter Bavarian Nordic nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på minus 600 til minus 400 mio. kr. mod tidligere ventet minus 800 til minus 600 mio. kr.

Endelig venter Bavarian nu at have likvider på samlet 1,7-1,9 mia. kr. ved årets udgang mod tidligere ventet 1,5-1,7 mia. kr.

Jynneos-vaccinen er den eneste godkendte vaccine mod den sjældne sygdom abekopper, der pludselig har spredt sig en del blandt mennesker i mange lande i løbet af 2022.

Tidligere i år har de amerikanske myndigheder allerede bestilt 3 mio. doser af Jynneos-vaccinen ad to omgange.

Samtidig med ordren fredag oplyser Bavarian, at fyldekapaciteten i USA udvides med en amerikansk kontraktproducent, der skal fylde vaccinerne ved brug af den råvaccine, der er blevet produceret under tidligere kontrakter med myndighederne i USA.

”Udvidelsen af vores produktionskapacitet til USA giver os mulighed for at levere flere abekoppevacciner for at imødekomme den aktuelle globale efterspørgsel på Jynneos. Denne hurtige reaktion på en alvorlig sundhedskrise er kun mulig på grund af den amerikanske regerings langsigtede planlægning af deres nationale beredskab,” siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør hos Bavarian Nordic, i en meddelelse.

Det er det amerikanske myndighedsorgan Biomedical Advanced Research and Development Authority (Barda), der står bag bestillingerne.

Overførslen af produktionsprocessen til den kontraktproducent, der skal fylde vacciner for Bavarian i USA, vil ske omgående med henblik på at få produceret hele ordren i år, oplyser Bavarian.

Vitrolife overgår forventninger med regnskab for andet kvartal

Vækstfonden melder sig klar til regeringens nye milliardfond

Svensk brancheorganisation: Sverige skal kapitalisere mere på life science-innovation

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også