Svenske Vitrolife falder mest i Stoxx 600 efter skuffende regnskab

Regnskab og usikkerhed om markedet sender aktien ned hos svenske Vitrolife, der producerer og sælger fertilitetsprodukter.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
af marketwire

Et skuffende regnskab og usikkerhed om markedet den kommende tid har onsdag sendt aktien i svenske Vitrolife, som producerer og sælger fertilitetsprodukter til fertilitetsklinikker, ned med 15,9 pct. på børsen i Stockholm.

I fjerde kvartal genererede selskabet et driftsresultat, EBITDA, på 85 mio. svenske kr., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 106,3 mio. svenske kr.

Omsætningen steg ellers 35 pct. i forhold til samme kvartal året før til 514 mio. svenske kr. mod et estimat på 489,5 mio. svenske kr. af analytikerkorpset.

Selskabet oplever fremgang på det amerikanske marked, dog ses der ligeledes en nedgang på det kinesiske marked.

Vitrolife oplyser i regnskabet, at covid-19 fortsat kan skabe noget usikkerhed om bedringen på fertilitetsmarkederne, og at det derfor er svært at vurdere størrelsen på en ketchupeffekt i efterspørgslen.

Selskabet holder dog fast i sine langsigtede forventninger om en vækst i markedet på 5-10 pct. per år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også