Johnson & Johnson vil øge vaccinesalg med 46 procent i 2022

Johnson & Johnson vil sælge vacciner for 23 milliarder kroner i år. Konkurrenter vil sælge for langt mere.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU

Medicinalselskabet Johnson & Johnson forventer at tjene betydeligt mere på salg af coronavacciner i 2022 sammenlignet med i 2021.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, som er offentliggjort tirsdag.

I 2021 solgte Johnson & Johnson coronavacciner for 2,39 milliarder dollar. Knap 16 milliarder kroner. Det var lidt mindre end målsætningen.

For 2022 forventer selskabet at sælge vacciner for 3,5 milliarder dollar. Det svarer til godt 23 milliarder kroner.

Med andre ord regner Johnson & Johnson med at øge salget med 46 procent.

Det fremgår ikke, hvad Johnson & Johnson bygger forventningen på.

Selskabets vaccine har i test vist mindre effektivitet over for coronavirus end konkurrenter.

I Danmark blev vaccinen taget ud af vaccinationsprogrammet, fordi den kunne give sjældne, men alvorlige blodpropper. Den har dog været mulig at få via en tilvalgsordning.

Sammenlignet med konkurrenter har Johnson & Johnson mindre optimistiske forventninger til salget af coronavacciner.

Pfizer forventer at sælge for 29 milliarder dollar i 2022 - cirka 191,5 milliarder kroner. Moderna forudser salg for 18,5 milliarder dollar - cirka 122 milliarder kroner.

Salget af coronavacciner udgør kun en lille del af Johnson & Johnsons forretning.

Selskabet er blandt verdens største konglomerater inden for sundhed. Det sælger derfor en lang række andre produkter inden for området. Det omfatter for eksempel alt fra mundskyl og plastre til ikke-receptpligtig medicin.

Samlet set forventer medicinalgiganten at sælge for mellem 98,9 og 100,4 milliarder dollar i 2022. Det svarer til mellem 653 og 663 milliarder kroner.

Genmab: Darzalex-salg på linje med forventningerne

Stamcellefirma har succes med brystoperationer – nu satser det på behandling af sygdomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også