MedWatch

Konsulenthus: Ny teknologi og nye arbejdsmetoder kan spare industrien for op mod halvdelen af udviklingsomkostningerne

Landets store og mellemstore medicinalselskaber kan spare op mod 50 pct. af udviklingsomkostningerne ved at indføre tre trin, ifølge konsulenthuset Accenture. ”Det er afgørende, at farma-virksomhederne finder en vej til at producere medicin billigere og hurtigere,” lyder det fra den ansvarlige for Accentures danske life science-afdeling.

Der er store besparelser at hente for danske medicinalselskaber, hvis de i højere grad implementerer ny teknologi og nye arbejdsmetoder i arbejdet med forskning og udvikling af nye lægemidler.

Det mener konsulenthuset Accenture, der har regnet sig frem til, at landets store og mellemstore medicinalselskaber kan spare op mod 50 pct. af udviklingsomkostningerne ved at indføre tre såkaldte trin, der blandt andet fokuserer på præcisionsmedicin, også kaldet personlig medicin, samt nye teknologier som kunstig intelligens og maskinlæring.

Ifølge Mette Steffensen, der er ansvarlig for Accentures danske life science-afdeling, er det nødvendigt, at medicinalselskaberne overvejer, hvordan de kan sænke omkostningerne for i sidste ende at kunne levere billigere lægemidler til markedet.

”Det gab, der er mellem den pris, medicinalselskaberne tager for deres nye medicin, altså den omsætning de regner med at få ind på deres medicin, versus det, de forskellige samfund har råd til at substituere medicin med, bliver større og større,” forklarer Mette Steffensen.

Hun er derfor ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at medicinalselskaberne kigger nærmere på omkostningerne.

”Det er afgørende, at farma-virksomhederne finder en vej til at producere medicin billigere og hurtigere,” fastslår hun.

De tre trin

Den danske medicinalbranche bruger i dag over 20 mia. kroner på forskning og produktudvikling, hvilket svarer til cirka. 15 pct. af omsætningen, indikerer beregninger fra Accenture. Ifølge konsulenthuset kan op mod halvdelen af dét beløb dog skæres væk, hvis tre trin som nævnt implementeres i udviklingen.

Det første trin omhandler at fokusere på nye forskningsområder som eksempelvis præcisionsmedicin, også kaldet personlig medicin, der løser et klart, udækket behov gennem en ny virkemåde, behandlingsmetode eller sundhedsteknologi. Det kan blandt andet være nye celleterapier eller helbredende genterapier, da disse forskningsområder har en højere sandsynlighed for teknisk og regulatorisk succes.

Det andet trin drejer sig om at fjerne den traditionelle adskillelse mellem videnskabsfolk og patientdata samt mellem biofarma, bioteknologi og de akademiske institutioner. På den måde kan der ifølge Accenture lettere identificeres og optimeres løsninger, som har en lavere risiko for at fejle under udviklingen.

Det tredje og sidste trin handler om at gentænke den traditionelle kliniske udviklingsfase ved blandt andet at gøre brug af maskinlæring i forbindelse med forsøgets design for dermed at reducere driftsomkostninger ved mindre patientgrupper, færre kliniske forsøgssteder og skalering via virtuelle eller decentraliserede test.

Coronapandemi har sat gang i skifte

Mette Steffensen peger på, at flere af de store globale medicinalselskaber allerede er gået i gang med at indarbejde de tre trin i udviklingsfasen. Hun peger blandt andet på, at selskaber som Sanofi og Astrazeneca inden for de seneste måneder har indgået partnerskaber med virksomheder som Exscientia og BenevolentAI, der begge omhandler brugen af kunstig intelligens. Derudover mærker Accenture også selv en efterspørgsel fra medicinalselskaberne, fortæller hun:

”Vi ser masser af initiativer, og vi har masser af engagementer med farma-virksomheder, hvor vi allerede nu går ind og hjælper med de problematikker. Det er en tendens, der er i fuld gang. Det er lang tid siden, at jeg har set et så stort aktivitetsniveau inden for farma som nu.”

Det store aktivitetsniveau skyldes ikke mindst, at coronapandemien har været med til at ændre synet på, hvad der er muligt inden for lægemiddeludvikling, mener Mette Steffensen.

”Det, vi ser nu, er, at en delmængde af farma-virksomhederne allerede nu finder måder at udvikle ny medicin på, så de kan udvikle et nyt medicinprodukt og sende det på markedet inden for et til tre år. Man kunne blandt andet se det med vaccinerne, hvor der kom fire i løbet af et år, hvor det historisk har taget fem til otte år. Det er det mindset, man har haft, at det tager fem-otte år at få medicin færdigt og klar til markedet,” siger hun og påpeger:

”Så det er helt klart et mindshift, der sker inden for branchen i øjeblikket.”

Accentures beregninger bygger på rapporten ”From Billions to Millions: Faster innovation. Greater R&D productivity”, der tager udgangspunkt i globale medicinalselskaber, og som konsulenthuset udgav sidste år.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier