Investorer i Lundbeck er nervøse for selskabets fremtid

En falmende pipeline samt frygten for at betale overpris for opkøb skræmmer investorerne i Lundbeck, skriver dagbladet Børsen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af marketwire

Aktien i Lundbeck har i flere år haltet efter resten af det danske eliteindeks, og investorer bekymrer sig nu om medicinalselskabets fremtid.

Blandt analytikere ses der derimod potentiale for tocifret vækst i aktien.

Det skriver dagbladet Børsen.

"Lundbeck er en svær aktie, fordi de opererer i så svært et område inden for den farmaceutiske sektor, nemlig centralnervesystemet, hvor der er helt enorm stor risiko for, at projekter aldrig nogensinde rammer markedet. Selv om Lundbeck er rimelig succesfuld med hensyn til at få lanceret nye produkter, så er det stadig ikke sikkert, at pipelinen er nok til at sikre den langsigtede vækst," lyder det ifølge Børsen fra Peter Bækgaard, der er tidligere børsmægler og flerårig Lundbeck-aktionær.

Ud over den tørre pipeline skræmmes investorer også af selskabets planer om opkøb som del af en fremtidig vækststrategi, da man i Lundbecks pressede position risikerer at betale overpris - som det kan have været tilfældet med købet af Alder i 2019.

Alligevel er der optimisme at spore blandt analytikere.

"Der er ingen hurtig løsning, det er et langt, sejt træk, men med mulighed for at forbedre situationen løbende ved at øge pipelinen, både organisk og ikke-organisk. Ikke ved så store opkøb som med Alder, men licensering af produkter, som måske har noget omsætning fra start af," siger Michael Novod, analytiker i Nordea med købsanbefaling for aktien, til Børsen.

Peter Bækgaard understreger samtidig, at Lundbeck fortsat har udvalgte produkter i pipelinen som kan blive afgørende.

Han og JPMorgan peger blandt andet på midlet Rexulti som en potentiel vækstmotor. Lægemidlet gennemgår i øjeblikket fase 3-forsøg og er udviklet til at behandle agitation hos Alzheimers-patienter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også